Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Sorø Bibliotek & Bykontor

Sorø Bibliotek & Bykontor

Storgade 7
4180 Sorø
Tlf: 57 87 70 00
Hjemmeside
Åbent: Man 10-19, tirs 10-18, ons 13-18, tors 10-18, fre 10-18 og lør 10-13

Viser 40 events fra/efter 16. jul. 2024

Brætspilsaften

Torsdag den 26. september 2024, kl. 18.30-21.30.
Pris: Fri entré
Sorø Bibliotek & Bykontor Storgade 7, Sorø
Kom og spil brætspil sammen med andre - alle aldersgrupper er velkomne. Mon ikke de fleste kender spillene Ludo, Matador og Trivial Pursuit? Klassiske brætspil, som kan samle hele familien, men der findes faktisk hundredvis af brætspil i alle mulige former og sværhedsgrader. Brætspil er nemlig blevet mere og mere populært de sidste år, og der udvikles i dag flere brætspil end nogensinde før.

Derfor inviterer biblioteket til brætspilaften en torsdag kl. 18:30-21:30 hver måned, hvor vi skruer ned for tempoet og op for samværet, slår løs med terninger og har masser af brikker at flytte med! Her vil du kunne prøve nogle af de nyere brætspil, som vores brætspilentusiast Jørgen hjælper med at sætte i gang i løbet af aftenen.

Bibliotekar Sanne Ginger Noer deltager også og giver fed inspiration til hvilke brætspil, der findes og kan lånes på biblioteket.

Alle er velkomne, både de mere erfarne brætspillere og dem, som savner inspiration til at komme i gang - eller bare vil snuse lidt til de mange brætspil. Alderen spiller heller ingen rolle, da vi indtil nu har haft deltagere helt ned til 5 år og helt op til 70 år.

Adgang
Det er gratis at deltage, men for at komme ind på biblioteket skal du være oprettet som bruger , men så kan du også låne bibliotekets brætspil (og meget andet) med hjem.

Opret dig som bruger

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Handikaphensyn
Der er flere steder med handicapparkering i Storgade og to pladser ved biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er der automatiske døre ind til biblioteket og elevator op til læsesalen.

Her kan du se og reservere brætspil fra biblioteket.

Datoer for 2024:
Torsdag den 25. april kl. 18:30-21:30
Torsdag den 23. maj kl. 18:30-21:30
Torsdag den 20. juni kl. 18:30-21:30
Torsdag den 29. august kl. 18:30-21:30
Torsdag den 26. september kl. 18:30-21:30
Torsdag den 31. oktober kl. 18:30-21:30
Torsdag den 28. november kl. 18:30-21:30
Torsdag 19. december kl. 18:30-21:30
Luk
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Dianalund Bibliotek Sømosevej 44, Dianalund Sorø Bibliotek & Bykontor
Tag med på en rejse i musikkens og sangens velgørende indvirkninger på os. Det er sundt for et samfund at synge. Fællessang gavner os mennesker både fysisk, psykisk og socialt. Og fællessang bygger bro mellem mennesker og på tværs af samfundsgrupper og overbevisninger. I fredstid og i krisetid.

Siden midten af 1800-tallet har vi i Danmark sunget fællessang. I mange år primært som led i en national identitetsdannelse, men sidenhen også for at styrke den fælles modstand under besættelsen, fredsbudskabet under ungdomsoprøret eller håbet under corona-krisen.

Og så synger vi sammen til hverdag. Om morgenen, om aftenen, til festen, rundt om lejrbålet, i kor og i kirken. Til glæde og til trøst. Fordi vi har lyst til det, og fordi vi ikke kan lade være.
Men hvad er det, fællessang kan? Hvorfor får vi brug for at synge sammen, når noget skal fejres, når noget skal styrkes, eller når vi er i krise?
I foredraget hører vi om fællessangens historie og udbredelse i Danmark. Vi synger sammen og får en rundtur i fællessangen som mirakelmiddel!

Lasse Skovgaard er PhD i sundhedsvidenskab og arbejder til daglig som forskningschef. Derudover er han uddannet musikpædagog, organist og sanger og har bl.a. arbejdet som korleder, akkompagnatør, organist og musiklærer. arbejder professionelt med både musik og sundhedsforskning, tager i sine foredrag tilhørerne med på Lasse Skovgaard er flittigt brugt som ekspert i medierne og står bag en lang række bøger, artikler og kronikker om musik og sundhedsfaglige emner. Han har derudover selv to sange med i den nye udgave af Højskolesangbogen
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Sorø Bibliotek & Bykontor Storgade 7, Sorø
Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det? Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange - fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie - hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk

Kuffert Fuld af Fortællinger

Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 09.30.
Ruds Vedbys Bibliotekspunkt Ruds Vedby Skole, Skolegade 19, Ruds Vedby Sorø Bibliotek & Bykontor
Børnebibliotekar Sanne besøger Ruds Vedby bibliotekspunkt med en Kuffert Fuld af Fortællinger. Tilbud til dagplejere og vuggestuer (og enkelte hjemmebørn når der er plads), så de allermindste 1-3 år kan få oplevelsen af at komme på biblioteket og møde en børnebibliotekar. Og ikke mindst opleve litteratur, der både kan udvikle vores fantasi, empati og give os indsigt og mulighed for fordybelse. Flere undersøgelser peger nemlig på, at vores basale sprogkundskaber, og derved indgangen til læring, grundlægges i vores allerførste leveår. Men sproget kan ikke tilegnes på egen hånd. Det sker igennem interaktionen med andre, og vi voksne er dem der skaber og videregiver en god læsekultur, som børnene tager med sig hele livet.

Med en Kuffert Fuld af Fortællinger skal vi hygge, have læst et par pege- og billedbøger op og måske synge en sang eller sige en remse. Det er samtidig muligt at få lavet et institutionskort, og få masser af inspiration til hvilke pege- og billedbøger, der kan lånes med hjem eller reserveres.

Denne gang kommer en Kuffert Fuld af Fortællinger til Ruds Vedby bibliotekspunkt. Det er gratis, men kræver tilmelding, da der maks. kan være ca. 20 børn. Skriv en mail til Sanne Ginger Noer på shar@soroe.dk eller ring på 22910912 med dit navn og antal børn
Luk

Kuffert Fuld af Fortællinger - UDSOLGT

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 09.30.
Stenlille Kulturhus Hovedgaden 37, Stenlille Sorø Bibliotek & Bykontor
Børnebibliotekar Sanne besøger Stenlille Kulturhus med en Kuffert Fuld af Fortællinger. Tilbud til dagplejere og vuggestuer (og enkelte hjemmebørn når der er plads), så de allermindste 1-3 år kan få oplevelsen af at komme på biblioteket og møde en børnebibliotekar. Og ikke mindst opleve litteratur, der både kan udvikle vores fantasi, empati og give os indsigt og mulighed for fordybelse. Flere undersøgelser peger nemlig på, at vores basale sprogkundskaber, og derved indgangen til læring, grundlægges i vores allerførste leveår. Men sproget kan ikke tilegnes på egen hånd. Det sker igennem interaktionen med andre, og vi voksne er dem der skaber og videregiver en god læsekultur, som børnene tager med sig hele livet.

Med en Kuffert Fuld af Fortællinger skal vi hygge, have læst et par pege- og billedbøger op og måske synge en sang eller sige en remse. Det er samtidig muligt at få lavet et institutionskort, og få masser af inspiration til hvilke pege- og billedbøger, der kan lånes med hjem eller reserveres.

Denne gang kommer en Kuffert Fuld af Fortællinger til Stenlille Kulturhus. Det er gratis, men kræver tilmelding, da der maks. kan være ca. 20 børn. Skriv en mail til Sanne Ginger Noer på shar@soroe.dk eller ring på 22910912 med dit navn og antal børn.

Efteråret 2024:
  • Torsdag den 19/9 kl. 9:30
  • Torsdag den 10/10 kl. 9:30 - udsolgt
  • Torsdag den 7/11 kl. 9:30
  • Torsdag den 12/12 kl. 9:30 - udsolgt
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Sorø Bibliotek & Bykontor Storgade 7, Sorø
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet. Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning - og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.

I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk

Kuffert Fuld af Fortællinger

Onsdag den 23. oktober 2024, kl. 09.30.
Dianalund Bibliotek Sømosevej 44, Dianalund Sorø Bibliotek & Bykontor
Børnebibliotekar Sanne besøger Dianalund Bibliotek med en Kuffert Fuld af Fortællinger. Tilbud til dagplejere og vuggestuer (og enkelte hjemmebørn når der er plads), så de allermindste 1-3 år kan få oplevelsen af at komme på biblioteket og møde en børnebibliotekar. Og ikke mindst opleve litteratur, der både kan udvikle vores fantasi, empati og give os indsigt og mulighed for fordybelse. Flere undersøgelser peger nemlig på, at vores basale sprogkundskaber, og derved indgangen til læring, grundlægges i vores allerførste leveår. Men sproget kan ikke tilegnes på egen hånd. Det sker igennem interaktionen med andre, og vi voksne er dem der skaber og videregiver en god læsekultur, som børnene tager med sig hele livet.

Med en Kuffert Fuld af Fortællinger skal vi hygge, have læst et par pege- og billedbøger op og måske synge en sang eller sige en remse. Det er samtidig muligt at få lavet et institutionskort, og få masser af inspiration til hvilke pege- og billedbøger, der kan lånes med hjem eller reserveres.

Denne gang kommer en Kuffert Fuld af Fortællinger til Dianalund Bibliotek. Det er gratis, men kræver tilmelding, da der maks. kan være ca. 20 børn. Skriv en mail til Sanne Ginger Noer på shar@soroe.dk eller ring på 22910912 med dit navn og antal børn.

Efteråret 2024:
  • Onsdag den 11/9 kl. 9:30
  • Onsdag den 23/10 kl. 9:30
  • Onsdag den 13/11 kl. 9:30
  • Onsdag den 18/12 kl. 9:30
Luk

Livestreaming: Interview med Margaret Atwood

Tirsdag den 29. oktober 2024, kl. 19-20.30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Sorø Bibliotek & Bykontor Storgade 7, Sorø
Livestreaming-event af International Forfatterscene med Margaret Atwood fra Det Kongelige Bibliotek. Verdensnavnet Margaret Atwood har med bøger som "Alias Grace", "Oryx and Crake"-serien og "Tjenerindens fortælling" udfordret sine læseres syn på magt, klima, køn, racisme, religiøs fundamentalisme og meget, meget mere.

Atwood er en af de mest væsentlige og indflydelsesrige nulevende forfattere særligt inden for science fiction-genren. Nu kan hun opleves til International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

Med bidende satire og farverig fantasifuldhed har hun skrevet om ligestilling, klimakrise og et demokrati i fare i romaner, der er blevet til film, serier og popkultursfænomener.

Særligt "Tjenerindens fortælling", der blev filmatiseret af HBO til den populære tv-serie The Handmaid's Tale, endte med at slå Atwoods værkers almengyldighed fast. Serien og fortællingen er af mange blev set som en kommentar på amerikansk politik under Donald Trump, selvom den oprindeligt blev skrevet som en kritik af Reagan-æraens konservatisme og kvindesyn.

Atwood er i år modtager af den fornemme Hans Christian Andersen Litteraturpris. Prisen er tidligere blevet tildelt store, internationale forfattere som Isabel Allende, Salman Rushdie og Haruki Murakami.

Atwood vil d. 29. oktober være i samtale med Lotte Folke Kaarsholm, som er opinionsredaktør på Politiken og tidligere vært i Deadline på DR. Før det var hun redaktionschef på Information, hvor hun startede sin vej ind i journalistikken med at være anmelder og kulturreporter. Hun er også kandidat i litteraturvidenskab og har interviewet forfattere fra mange forskellige lande.

Billetter
Livestreamingen er gratis at deltage i, men kræver billet af pladshensyn. Billetter kan hentes på bibliotekerne i betjent tid eller her på hjemmesiden.

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Der er flere steder med handicapparkering i Storgade. Blandt andet to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Elevator
Arrangementet foregår på 1. sal, hvor der er adgang via trappe og elevator.

Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet.

Afbestilling
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden
Luk

Brætspilsaften

Torsdag den 31. oktober 2024, kl. 18.30.
Sorø Bibliotek & Bykontor Storgade 7, Sorø
Kom og spil brætspil sammen med andre - alle aldersgrupper er velkomne. Mon ikke de fleste kender spillene Ludo, Matador og Trivial Pursuit? Klassiske brætspil, som kan samle hele familien, men der findes faktisk hundredvis af brætspil i alle mulige former og sværhedsgrader. Brætspil er nemlig blevet mere og mere populært de sidste år, og der udvikles i dag flere brætspil end nogensinde før.

Derfor inviterer biblioteket til brætspilaften en torsdag kl. 18:30-21:30 hver måned, hvor vi skruer ned for tempoet og op for samværet, slår løs med terninger og har masser af brikker at flytte med! Her vil du kunne prøve nogle af de nyere brætspil, som vores brætspilentusiast Jørgen hjælper med at sætte i gang i løbet af aftenen.

Bibliotekar Sanne Ginger Noer deltager også og giver fed inspiration til hvilke brætspil, der findes og kan lånes på biblioteket.

Alle er velkomne, både de mere erfarne brætspillere og dem, som savner inspiration til at komme i gang - eller bare vil snuse lidt til de mange brætspil. Alderen spiller heller ingen rolle, da vi indtil nu har haft deltagere helt ned til 5 år og helt op til 70 år.

Adgang
Det er gratis at deltage, men for at komme ind på biblioteket skal du være oprettet som bruger, men så kan du også låne bibliotekets brætspil (og meget andet) med hjem.

Opret dig som bruger

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Handikaphensyn
Der er flere steder med handicapparkering i Storgade og to pladser ved biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er der automatiske døre ind til biblioteket og elevator op til læsesalen.

Her kan du se og reservere brætspil fra biblioteket.

Datoer for 2024:
Torsdag den 25. april kl. 18:30-21:30
Torsdag den 23. maj kl. 18:30-21:30
Torsdag den 20. juni kl. 18:30-21:30
Torsdag den 29. august kl. 18:30-21:30
Torsdag den 26. september kl. 18:30-21:30
Torsdag den 31. oktober kl. 18:30-21:30
Torsdag den 28. november kl. 18:30-21:30
Torsdag 19. december kl. 18:30-21:30
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Sorø Bibliotek & Bykontor Storgade 7, Sorø
Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet. Når salget af cykelhjelme stiger er der flere cykelulykker. Ergo er det farligt at køre med cykelhjelm! Eller er det nu også det? Måske bliver der solgt flere cykelhjelme fordi det er blevet farligere at cykle i trafikken? Men er det nu også rigtigt? Måske bliver der bare solgt flere hjelme og der er flere ulykker fordi der er flere der cykler? En sammenhæng betyder ikke, at der også er en årsagssammenhæng. Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik har spillet og spiller også en meget vigtig rolle i at forstå og afdække hvordan verden hænger sammen. Mange videnskabelige opdagelser er først blevet gjort udelukkende ved at undersøge statistiske sammenhænge - og først senere er de underliggende årsager blevet opdaget og forstået.

Kom og hør professor i statistik Susanne Ditlevsen fortælle om statistikkens heldige og mindre heldige historier - fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.

I foredraget vil du også dykke ned i Susannes egen forskning - fx om matematikken bag 'tipping points' og hvordan man vha. statistik kan forudsige sandsynligheden for at Europas varme havstrøm vil kollapse i dette århundrede.