Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
LOF Kursuscenter Øst

LOF Kursuscenter Øst

Kildegården 5b, 3. sal
4000 Roskilde
Tlf: 20285343
Hjemmeside

LOF Kursuscenter Øst, har aktiviteter i Greve, Køge, Ringsted, Roskilde og Solrød. Vi udbyder kurser, foredrag og oplevelser for voksne. Kontakt os på telefon: 20285343 - mail: oest-kontor@lof.dk - se også vores hjemmeside på lof.dk/oest



Viser 178 events fra/efter 27. jun. 2024

Blid hatha yoga inde/ude, Lellinge m/ Lea Dalsgaard

Mandag den 26. august til mandag den 9. december 2024, 15 mødegange kl. 08-09.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Lellinge Multihus Baneledet 1, Køge LOF Kursuscenter Øst
Få den bedste start på dagen med hensyntagende blid hatha yoga. Vi er i hallen - og når vejret er til det, går vi ud på græsset ved Lellinge Multihus. Vil vil arbejde med at smidiggøre bindevæv, muskler og led samt genopbygge muskler (du troede, du ikke havde) i en uhøjtidelig og fokuseret/meditativ stemning.

Vi starter med en opvarmende sekvens for at gøre hovedet og kroppen klar til de stillinger, der kommer efter. Vi skal lave Solhilsner, Hundestrækket, balanceudfordringer, herunder Krigerstillingerne og andre stående stillinger. Der indgår også stillinger, hvor vi sidder, dynamiske stillinger samt liggende stillinger. Alt sammen så du får styrket og smidiggjort de vigtige muskler. Vi bruger åndedrættet til at finde ro og løsne op i spændinger i hele kroppen. Undervejs guider Lea alignmentprincipper, som er med til at øge effekten af stillingerne. Klassen sluttes af med en ca. 10 minutters guidet Shavasana (afspænding).

De klassiske yogastillinger kombineret med nyere viden og fokus på åndedrættet har en gavnlig virkning på krop og sind. Formålet er at øge kroppens vitalitet og sundhed fysisk og mentalt.

YOGA HANDLER OM HVORDAN STILLINGERNE FØLES og ikke hvordan de ser ud. Derfor guides opmærksomheden tilbage til kroppen. Det har den sideeffekt, at du oplever at få en pause fra tankerne og over tid øger kropsbevidstheden.

Yoga i naturen kan noget helt særligt, så når vejret er godt, når vi ud på græsset. Når du laver yoga i naturen, får du meget foræret. Bare det at opholde dig i naturen har en healende virkning. Det skaber en indre balance i krop og sind, minimerer stress og styrker immunforsvaret.

Mange oplever, når de dyrker yoga regelmæssigt, at små skavanker som ondt i ryggen, skuldrene eller nakken mindskes eller helt forsvinder. Kroppen får det bedre, bliver stærkere og mere smidig. Samtidig får du bedre balance, mere overskud, større bevægelsesfrihed. Det giver også den jordforbindelse, der skal til for at bevare et roligt og afslappet overblik. Kombinerer du naturen og yogaen er det dobbelt op - og alle de gode virkninger kan du tage med dig hjem i din hverdag.

"Jeg har været til styrke/teknik yogatimer hos Lea, og kan varmt anbefale hendes timer, der er varierende, udfordrende og meget givende Lea er som underviser meget opmærksom på den enkelte yogi"
Mia Ravnø

"Jeg kan varmt anbefale Leas Yoga - som mand og som tidligere idrætsudøver med flere knæoperationer har Leas Yoga været et sted hvor jeg er blevet stærkere, smidigere og mere bevidst om min krop og det potentiale min krop stadig har. Lea er en meget kyndig og dygtig instruktør som har øje for den enkelte elevs udfordringer og ikke mindst potentiale - både i undervisningen og i øvelser som jeg kunne bruge hjemme."
/Poul Henning

Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 46242455
Luk

Hatha yoga for alle, hensynt., Lellinge m/ Lea Dalsgaard

Mandag den 26. august til mandag den 9. december 2024, 15 mødegange kl. 09.45-11.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Lellinge Multihus Baneledet 1, Køge LOF Kursuscenter Øst
Vi styrker kernemuskulaturen og smidiggør muskler og bindevæv. Tempoet er roligt. Der guides alternative stillinger undervejs, hvis der er behov for det. De klassiske yogastillinger kombineret med nyere viden og fokus på åndedrættet har en gavnlig virkning på krop og sind. Formålet er at øge kroppens vitalitet og sundhed samt skabe balance fysisk og mentalt.

Du vil opleve mere indre ro, større energi og et generelt bedre helbred med øget velvære i din hverdag.

Yoga er ikke, hvordan en stilling ser ud, men hvordan den føles.
Derfor guider Lea løbende opmærksomheden tilbage til kroppen. Det har den sideeffekt, at du oplever at få en pause fra tanker og gøremål. Du vil formentlig opleve, at det har en beroligende effekt på dit nervesystem - også efter du forlader lokalet.

Holdet er et lille hensyntagende* hold, med max 7 deltagere, hvor der tages hensyn til vores små som store handicap.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål til underviser før og efter timen.

Medbring selv yogamåtte. Har du selv et yogabælte, yoga blokke eller andet, der gavner din træning, så medbring gerne det.

*OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk.

"Jeg har været til styrke/teknik yogatimer hos Lea, og kan varmt anbefale hendes timer, der er varierende, udfordrende og meget givende Lea er som underviser meget opmærksom på den enkelte yogi"
Mia Ravnø

"Jeg kan varmt anbefale Leas Yoga - som mand og som tidligere idrætsudøver med flere knæoperationer har Leas Yoga været et sted hvor jeg er blevet stærkere, smidigere og mere bevidst om min krop og det potentiale min krop stadig har. Lea er en meget kyndig og dygtig instruktør som har øje for den enkelte elevs udfordringer og ikke mindst potentiale - både i undervisningen og i øvelser som jeg kunne bruge hjemme."
/Poul Henning

Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 46242456
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Asgård Skole Norsvej 2, Køge LOF Kursuscenter Øst
Lær at lave dine egne cremer og salver, som passer til din hud og ikke indeholder fyldstoffer, unødvendige tilsætningsstoffer, kemikalier eller pesticider. Alle produkter er lavet med udgangspunkt i honningbiernes produkter og koldpressede planteolier. Du får kendskab til hvilke planter i naturen, du kan bruge til forskellige hudtyper og hvilke planter der er effektive mod sår, kløe, uren hud, tør eller fedtet hud, osv.

På kurset fremstilles også en creme, som udelukkende har til hensigt at give dig og din hud en dybere ro og følelsen af eksklusiv velvære. I alt fremstilles der 5-7 forskellige cremer og sæber på kurset, og alle får prøver med hjem af de fremstillede produkter.

Efter kurset modtager du et kompendie med mange forskellige opskrifter og oversigter over de enkelte planters egenskaber. Dette giver dig mulighed for at skabe dine egne sæber og cremer, som netop opfylder dine krav og ønsker. Kursuslederen er biavler og tidligere højskolelærer.

LOF tilbyder også workshops/weekend- og ugekurser, som er værd at køre efter. Se alle vores tilbud her: holdtag:weekendkursus

Underviser: Niels Hvenegaard
Hold: 46242202
Luk

Blid Yoga for alle, Borup m/ Lea Dalsgaard

Onsdag den 28. august til onsdag den 11. december 2024, 15 mødegange kl. 18-19.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Borup Skole Hovedgaden 39, Borup LOF Kursuscenter Øst
Kom helt ned i tempo med blide yogaøvelser og genfind din indre ro. Vi arbejder langsomt og nærværende med yogastillingerne, så vi blødgør kroppen og opløser blokeringer. Vi arbejder ud fra principperne i kropsterapeutisk yoga, hvor vi har fokus på sammenhængen mellem det fysiske, det mentale og det følelsesmæssige. Igennem yogaøvelserne opnår vi smidighed og styrke i kroppen samt roni sindet.

Du kommer ned i kroppen, tilbage til dig selv og til stede i nuet. Du går fra timen med ro, lethed og klarhed.

Alle kan være med. Det er ikke vigtigt, hvordan en yogastilling ser ud, men hvordan den føles.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål før, under og efter.

Så kom og lav yoga sammen med mig.

Medbring yogamåtte, tæppe og vand. Og gerne yogablokke, hvis du har
Tag tøj på du kan bevæge dig i

Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 46242460
Luk

Bevægelse, åndedræt og meditation, Borup m/ Lea Dalsgaard

Onsdag den 28. august til onsdag den 11. december 2024, 15 mødegange kl. 19.45-21.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Borup Skole Hovedgaden 39, Borup LOF Kursuscenter Øst
Få ro på sindet og kom ned i kroppen. Her laver vi en kombination af meditation, bevægelse, blid yoga og åndedrætsøvelser. Alt sammen med fokus på, at komme ned i kroppen, blive nærværende i nuet og få ro på sindet. Med blid bevægelse og et fokuseret og aktivt åndedræt udforsker vi kroppens signaler, og giver kroppen mulighed for at gøre sig fri af blokeringer, spændinger og stivhed. Samtidig giver Leas måde at guide en yogaklassen mulighed for at slippe tankemylder og opleve dyb ro. En ro som du kan tage med ind i dagligdagen.

Der vil være guidning undervejs, kropslige øvelser, aktive meditationer m.m., hvorigennem vi skaber rum for, at vi hver især kan følge kroppens impulser og behov.

Synes du, meditation er svært? Eller tænker du ikke, at yoga er noget for dig? Så er det måske det her hold, der kan få dig i bedre kontakt med din krop. Alle kan være med, vi møder kroppen og åndedrættet lige dér, hvor de er i dag.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål før, under og efter træning.

Så kom og træk vejret helt ned i kroppen og mærk, hvordan du kan skabe forandringer indefra.

Medbring yogamåtte, tæppe og vand. Og gerne yogablokke, hvis du har.

Tag tøj på du kan bevæge dig i

Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 46242461
Luk

BorgerBeredskabet - Klar dig i 3 dage

Torsdag den 29. august 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Greve Borgerhus Greveager 9, Greve LOF Kursuscenter Øst
Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere. Imens skal du og din familie kunne klare jer selv i jeres bolig. Tænk også på naboen - og hvad der sker i dit område.

Hvis du kan undgå at belaste beredskabet, er du med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.

På kurset lærer I:
at tage vare på jer selv og familien, naboen og jeres bolig
om redningsberedskabet i bred forstand
at forebygge, så ulykker og skader helt undgås
at forberede, så I er klar
hvad I kan gøre
hvordan I udarbejder en tjekliste

Alle får 'Min tjekliste' med hjem.

Tag ansvar for fællesskabet
Vi tager det for givet, at faciliteter som vand, varme og elektricitet altid virker. Men vi kan komme i en situation, hvor forsyningen svigter i kortere eller længere tid, uden vi ved, hvornår den vender tilbage. Både i hverdagen og i en nødsituation, har vi et ansvar for at kunne tage vare på os selv

Kan du klare dig i 3 døgn og tage vare på dig selv, din nabo og din bolig, er vi nået langt, når det kommer til vores fælles samfundssikkerhed. Så kan myndigheder og beredskab danne sig et overblik og hjælpe, hvor der er størst behov.

Du kan læse mere på Beredskabsforbundets hjemmeside

her.

Tilmelding er nødvendig, så vi ved hvor mange der kommer

Underviser: Beredskabsforbundet
Hold: 26242906
Luk

Harmonika m/ Dean Delgiusto (Musikskolen - Køge)

Torsdag den 29. august til torsdag den 12. december 2024, 15 mødegange kl. 10-11.40.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Køge Musikskole Ved Stadion 1, Køge LOF Kursuscenter Øst
Lær at spille accordeon (harmonika) hos Dean Deliusto, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Dean spiller spiller selv mange genrer af musik (fra renæssance, barok, klassisk musik til folkemusik, tango, rytmisk musik samt moderne nye kompositioner og improvisationer)

Dean siger selv, at accordeon er et super fedt instrument, fordi man kan spille både melodien med den ene hånd og akkompagnementet med den anden. Afhængig af dit niveau starter vi med at spille korte og lette melodier med den ene hånd først og snart kan du også spille med begge hænder. Det lyder svært at spille begge hænder på samme tid, men det er faktisk ikke. Det tager bare lidt øvelse, og det er sjovt! Der er masser af muligheder for at udøve din musik fx deltage i et band eller ensemble og rejse verden rundt med musikken.

Du er selv med til at vælge repertoire og al slags musik er velkommen. Der bliver lagt stor vægt på de basale og fundamentale teknikker såsom bælgvendinger, fingersætninger, puls, rytme. etc. Der er også mulighed for at lære noder, men hvis du kun spiller efter gehør er du naturligvis også velkommen. Musik er sjovt, det kræver også disciplin og øvelse, men det vigtigste, man bør aldrig glemme musikkens glæde.

Vi tilbyder undervisning i accordeon på alle niveauer, om man spiller på Roland digital v-akkordion, almindelig harmonika med standartbas, akkordion med melodibas, knapper eller tangenter. Undervisningen tilrettelægges af læreren.

Undervisningen tilrettelægges af underviseren, og hver deltager får undervisning, der svarer til en halv lektion pr. gang. Ring og aftal nærmere med underviser Dean Delgiusto, tlf. 52324068, hvis du ønsker at deltage. Send evt. en SMS, så ringer Dean tilbage.

Tilmelding foregår via hjemmesiden

Hold: 46242701
Luk
Hjemmeside: Se hjemmeside
Byskovskolen afd. Benløse Præstevej 19, Ringsted LOF Kursuscenter Øst
At lave sine egne olier er et stort ønske hos mange mennesker. Dels for at være sikker på, at man ikke tilføjer sin krop unødvendige og måske skadelige stoffer. Dette kursus er netop designet til dig der ønsker at gå ud i naturen, eller i din køkkenhave og blomsterhave, og plukke de urter og blomster der er god til netop din krop, eller som du blot syntes dufter dejligt.

På kurset får du kendskab til:

· Hvilke urter og blomster er gode til netop min krop, eller mit behov.

· Hvor kan jeg finde disse materialer

· Hvordan plukker/ høster jeg materialerne og hvordan opbevarer jeg dem.

· Hvordan laver man æteriske olier

· Hvordan laver man tinkturer - afkog - udtræk - glyseritter - destillation.

· Hvordan bruges produkterne i sæber, salver og cremer.

Har man selv nogle produkter man ønsker at få behandlet, er du - i samråd med underviseren - velkommen til at tage dem med til kurset.

Er du vild med smag, gastronomi og madoplevelser, kan du med LOFs koncept 'Bag om smagen' finde aktiviteter i hele Danmark under holdtag:bagomsmagen

Du har også mulighed for at finde specifikke oplevelser under fem kategorier i 'Bag om smagen', fx rundvisninger, smagninger, master classes, food talks samt natur- og sanketure. Dette arrangement hører under holdtag:masterclasses

Underviser: Niels Hvenegaard
Hold: 41242205
Luk

Pilates træning m/ Lene Svendsby

Lørdag den 31. august til lørdag den 7. december 2024, 13 mødegange kl. 08-08.55.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrættens Hus Kildegården 1, Roskilde LOF Kursuscenter Øst
Pilates er styrke- og smidighedstræning af hele kroppen, hvor du træner både de små og store muskler med udgangspunkt i et kontrolleret åndedræt og fokus på kroppens kerne (dvs. de dybe mave- og rygmuskler). Til Pilates træner vi hele kroppen og har fokus på at skabe styrke, bevægelighed og mobilitet. Åndedrættet og de dybe mave- og rygmuskler er i fokus, og vi laver øvelserne kontrolleret med mange gentagelser, så du får stærke, slanke og smidige muskler.

Ud over øget styrke og bevægelighed får du en bedre kropsholdning, balance, kropsbevidsthed og bevægelsesmønster.

Alt i alt er Pilates med til at give dig en sund, stærk og velfungerende krop.

Pilates passer til alle aldre.

Vil glæde mig til at se dig

Lokalet:

Underviser: Lene Svendsby
Hold: 40242416
Luk

Barre/Ballet-Fitness med Lene Svendsby

Lørdag den 31. august til lørdag den 7. december 2024, 13 mødegange kl. 09-09.55.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrættens Hus Kildegården 1, Roskilde LOF Kursuscenter Øst
Træningen tager afsæt i ballettræning, hvor man træner ved balletbarrerne med sin egen kropsvægt. Kombineret med øvelser fra yoga, pilates og funktionel træning får du en effektiv styrke- og smidighedstræning, som toner din krop og giver dig en flot kropsholdning, samt udfordrer din udholdenhed, balance, stabilitet og smidighed.

Barre/Ballet-Fitness er efterhånden ved at blive meget populært for folk i alle aldre, da det er en ny(ere) måde at træne styrke, balance, smidighed og vedligeholdelse af kroppen på, og det er en udvikling, jeg gerne vil være med til at fremme.

Barre/Ballet-Fitness passer til alle aldre.

Vil glæde mig til at se dig

Lokalet:

Underviser: Lene Svendsby
Hold: 40242412
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.