Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Fairbar

Fairbar

Klostertorvet 6
8000 Aarhus C
Tlf: 31 68 44 66
Hjemmeside
Åbent: Man-tors 10-23, fre 10-02, lør 13-02

Mon ikke mangen en århusianer begræd, da byens legendariske jazzbar Bent J få år tilbage drejede nøglen om efter 35 år på matriklen i Nørre Allé. Arvtageren af de knappe kvadratmeter har imidlertid fået de salte tårer til at forsvinde som dug for solen, for Fairbar er et rasende sympatisk bekendtskab i det århusianske kulturliv. Caféen, som ejes af KFUM og KFUK, disker ugen igennem op med intime koncerter, der spænder over det meste af genrespektret: rock/pop, elektronisk, folk, jazz og singer/songwriter. Vist er scenen umanerligt lille, og der er næppe plads til mere end små hundrede mennesker i hele caféen, men der findes velsagtens ikke et spillested i byen, hvor man som publikum kommer så tæt på kunstnerne - fysisk som sonisk. Det er mestendels ubeskrevne danske navne, der gæster Fairbar, men ligesom Musikcaféen kan man således være heldig at møde morgendagens musikalske stjernefrø, inden de for alvor folder sig ud. Caféens overskud går i øvrigt til internationalt hjælpearbejde - og nå ja, så betaler man gerne lidt ekstra for de øl og vine, baren trakterer med!



Viser 9 events fra/efter 16. jul. 2024

Stedsans

Tirsdag den 16. juli 2024, kl. 15.30-17.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Med en inderlig og billedlig lyd, der trækker inspiration fra den nordiske natur, leverer stedsans en uforglemmelig musikalsk rejse. De simple men effektive kompositioner og deres legende tilgang til musikken, gør tilsammen et originalt og levende udtryk. stedsans' musik er en fordybelse i naturens skønhed, hvor hver tone og melodi trækker lytteren ind i en verden af sanselige fortællinger og refleksion. Musikken er en hyldest til de langsomme følelser, de små øjeblikke og de billedlige minder. Efter en succesfuld debutturné med koncerter på bl.a. Odense Musikbibliotek og Termansens, er trioen nu klar til at erobre det danske jazzlandskab og indtage de hele landets scener
Luk

Nikolaj Bangsgaard + David Truilo & Miles Mindlin

Tirsdag den 16. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Dansk jazztrommeslager præsenterer talenter fra New York. Den unge vejlensiske jazztrommeslager, Nikolaj Bangsgaard, har i løbet af de sidste 2 år fundet sit fodfæste på jazzscenen i New York. Gennem sin tid i jazz'ens hovedstad har Nikolaj spillet og optrådt med et væld af fantastiske musikere fra hele verden.

Denne eftermiddag præsenterer han to fremadstormende talenter fra New York's jazzmiljø; guitaristen Miles Mindlin og tenorsaxofonisten David Truilo. Det er 2 unge musikere, som for alvor er ved at slå igennem på den internationale scene.

Denne aften præsenterer den internationale gruppe et ærligt bud på, hvordan jazz kan lyde i 2024
Luk

Ottarson/Akrofi/Hagelskjær

Onsdag den 17. juli 2024, kl. 15.30-17.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Den danske trio, Ottarson/Akrofi/Hagelskjær, spiller fed jazz-musik fra den traditionelle mainstream amerikanske jazztradition men med et tilføjet personligt strejf af det ikoniske lydunivers fra Horsens/Århus/Lemvig. Der er altid virkelig gang i energien, når Ottarson/Akrofi/Hagelskjær spiller koncerter - saxofonlinjerne kastes ud gennem rummet alt imedens bassen hamrer derudaf, og på trods af bandets kølige udtryksløse mimik og meget introverte tilstedeværelse og ageren på scenen er der garanteret en koncert som er fyldt med varme og kærlighed som altid får giver deres publikum en fantastisk oplevelse
Luk

Drippings

Onsdag den 17. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
I hjertet af vores musikalske univers, finder du en duo, der udforsker de soniske grænser med en næsten telepatisk samhørighed mellem guitar og trommer. Inspireret af free-jazzens uforudsigelige dynamik, dykker vi ned i et auditivt landskab, hvor genrer som metal, noise og industrial mødes i en eksplosion af kreativitet. Vores improviserede koncerter er en rejse gennem intense følelsesudbrud og udfordrende harmonier, designet til at ruske op i lytterens indre univers. Med en æstetik, der spænder fra det brutalt kraftfulde til det subtilt melankolske, inviterer vi publikum ind i en verden, hvor det normative sættes på prøve, og det neurodivergente hyldes
Luk

Featherdrop

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 15.30-17.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Stemningsfuld ambient jazz. Featherdrop er Thomas Munk-Petersens og Stig Halskovs musikalske laboratorium. De to jazzmusikere, der har spillet sammen i utallige sammenhænge gennem to årtier, gik sammen om dette projekt i efteråret 2021 og udgav deres første EP "Epilog" 26/1 2024.

Featherdrops musik trækker på den nordiske ECM lyd, samt den amerikanske jazztradition. Den inviterer til eftertanke og fordybelse og er for dig, der kan lide stemningsfuld ambient jazz. Til denne koncert har de inviteret de to efterspurgte jazznavne ind, Eyal Lovett og Thomas Fryland. Gruppen planlægger at indspille et nyt album i denne konstellation i 2024
Luk

Steffen Brix Akoustic Trio

Torsdag den 18. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Den danske guitarist Steffen Brix, der er meget aktiv med nye musikudgivelser, spiller her med hans nye Akoustic Trio, der præsenterer en anden og mere akustisk sound end hans hidtil vante. Stærke og stilsikre kompositioner i den amerikanske jazz/rock tradition. Steffen betragtes af mange som én af de dygtigste jazz- og bluesguitarister vi har herhjemme i Danmark - og har et mangeårigt musikalsk venskab med den amerikanske jazzguitarist Mike Stern.

Steffen har netop i år samlet denne nye trio med fokus på den akustiske nylon guitar, der har været en stor inspiration siden jazzguitaristen John McLaughlins banebrydende albums i 90'erne, der også foregik på nylonstrengene.

Mark Ong har et utroligt øre og en harmonisk forståelse for Steffens melodiske guitarunivers. Ongs ordforråd på instrumentet er levende, innovativt og på et niveau man sjældent ser på den europæiske jazzscene.

Benjamin Juul-Dimond er en ung og ekstremt talentfuld trommeslager - med en teknik, flow og musikalitet der er ganske unik. Benjamin er en stjerne bag trommerne.

En koncert med Steffen Brix Akoustic Trio er en aften med gang i den - men også en aften med plads til det helt stille og nærværende
Luk

Conscience Trio

Fredag den 19. juli 2024, kl. 15.30-17.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Er en moderne eksperimenterende jazztrio, der imellem rytme og rubato, akkord og dissonans, tager lytteren på en musikalsk rejse. Trioen forsøger med drømme- og længselsfyldte penselstrøg at tematisere mange forskellige stemninger, oplevelser og følelser. Der skabes et intenst lyttende og mærkende rum, som udfolder sig forskelligt fra koncert til koncert, men altid med udgangspunkt i en udviklende pulserende musik, der drømmer sig mange steder hen.

Musikken består af originale kompositioner, udsnit af nyere jazz samt standarder i egen fortolkning. Lyden er inspireret af navne som Jakob Bro og Paul Motian trio.

Trioen består af tre unge musikere i start til midt tyverne, der er baseret i henholdsvis Berlin, Aalborg og København
Luk

Steffen Brix Akoustic Trio

Fredag den 19. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Den danske guitarist Steffen Brix, der er meget aktiv med nye musikudgivelser, spiller her med hans nye Akoustic Trio, der præsenterer en anden og mere akustisk sound end hans hidtil vante. Stærke og stilsikre kompositioner i den amerikanske jazz/rock tradition. Steffen betragtes af mange som én af de dygtigste jazz- og bluesguitarister vi har herhjemme i Danmark - og har et mangeårigt musikalsk venskab med den amerikanske jazzguitarist Mike Stern.

Steffen har netop i år samlet denne nye trio med fokus på den akustiske nylon guitar, der har været en stor inspiration siden jazzguitaristen John McLaughlins banebrydende albums i 90'erne, der også foregik på nylonstrengene.

Mark Ong har et utroligt øre og en harmonisk forståelse for Steffens melodiske guitarunivers. Ongs ordforråd på instrumentet er levende, innovativt og på et niveau man sjældent ser på den europæiske jazzscene.

Benjamin Juul-Dimond er en ung og ekstremt talentfuld trommeslager - med en teknik, flow og musikalitet der er ganske unik. Benjamin er en stjerne bag trommerne.

En koncert med Steffen Brix Akoustic Trio er en aften med gang i den - men også en aften med plads til det helt stille og nærværende
Luk

Maveflora

Lørdag den 20. juli 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fairbar Klostertorvet 6, Aarhus C
Er en duo med klaver, tværfløjte og sang. Sangene tager udgangspunkt i stemninger og er skabt i et nysgerrigt og legende akustisk univers, der har kerne i natur og mavefornemmelser. Musikken er dannet med en åben tilgang til genre og form og vi berører bl.a. folkemusik, indie og eksperimenterende jazz. Musikken skaber et intimt og nærværende rum, der inviterer lyttere til fordybelse

Kom til en spændende og smuk koncert med Maveflora i Fairbar!
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.