Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster

Frisegade 40
4800 Nykøbing F
Tlf: 5484 4400
Hjemmeside
Åbent: Tir-tir 10-14, fre 10-13

Museum Lolland-Falster er et kulturhistorisk museum, der dækker landsdelen Lolland-Falster. Museet er en sammenlægning af de to tidligere museer Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum



Viser 71 events fra/efter 4. jul. 2024

Særudstilling i De Gamle Huse: Landsbybryllup - følelse eller fornuft?

Onsdag den 1. maj til søndag den 29. september 2024, 10:00-16:00.
Pris: Entré: Alm. Entre
Hjemmeside: Se hjemmeside
De Gamle Huse - en del af Museum Lolland-Falster Meinckes Vej 5, Maribo Museum Lolland-Falster
Bondegården emmer af liv og bryllupsklokkerne ringer. Gårdejer og enkemand Anders skal giftes med sin anden kone Ane. Hele landsbyen skal med og der er gjort klar til den helt store fejring. I årets særudstilling inviterer De Gamle Huse til landsbybryllup og sætter fokus på 1800-tallets ægteskab. Blev de indgået af ren kærlighed, af pligtmæssige årsager af eller var det udelukkende af praktiske og fornuftige grunde? Hvad indebar det at blive gift? Hvad fik man at spise og var der musik til gildet? Hvilke traditioner blev fulgt og var der elementer, som i dag opfattes som lidt underlige?

Gå på opdagelse i bondegården og lyt, mærk og duft dig til et landsbybryllup anno 1850'erne
Luk

Særudstilling: Pagten - Kærlighed og Lidenskab i Reventlow-museets park

Lørdag den 18. maj til tirsdag den 1. oktober 2024, 00:00-24:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Reventlow-Museet Pederstrup Pederstrupvej 124, Torrig L Museum Lolland-Falster
Årets kunstnerudstilling i Reventlowparken! In Situ Lolland har indbudt en gruppe lokale professionelle kunstnere til at udnytte naturen som udstillingsrum og fylde Reventlowparken med kunstværker. Du kan opleve skulpturer og lydværk på din tur rundt. I 250-året for Christian og Frederikkes bryllup, er udstillingen inspireret af fortællinger om kærlighed, og hver kunstner har skabt et værk ud fra hans eller hendes forestillinger om kærlighedslivet. Ved indgangen til parken findes et kort over kunstværkernes placering.

De medvirkende kunstnere er: Michael Dunk, Mette Glyholdt, Marianne L Jørgensen, Bo Karberg, Lotte Madsen, Jette Mellgren, Parul Modha, Sergio R. Presa og Katrine Ring.

Udstillingen er støttet af Lolland Kommune, Guldborgsund Billedkunstråd, Reventlowparkens Støttekreds og Lolland Musikskole
Luk

Ny udstilling på Stiftsmuseet: Storm

Lørdag den 1. juni til lørdag den 31. august 2024, 10:00-16:00.
Pris: Entré: Alm. Entre
Hjemmeside: Se hjemmeside
Stiftsmuseet Banegårdspladsen 11, Maribo Museum Lolland-Falster
Vildt vejr er ikke noget nyt fænomen. Den 1. juni åbner særudstillingen STORM på Stiftsmuseet. Stormfloden i 1872 var en skelsættende begivenhed for Lolland og Falster. Der er et tydeligt før og efter stormfloden, som var - og er - den største danske naturkatastrofe i nyere tid. 90 mennesker omkom i bølgerne og landskabet blev ændret for altid.

I denne udstilling fokuserer vi på den menneskelige tragedie, som stormfloden medførte. I udstillingen kan du møde en række øjenvidner, som gribende fortæller om deres oplevelser op til, under og efter den rædselsfulde stormflodsmorgen for mere end 150 år siden.

BEMÆRK:

Der er varierende åbningstider og -dage i udstillingsperioden
Luk

Særudstilling på Reventlow-Museet: Dodekalitten

Lørdag den 1. juni til lørdag den 31. august 2024, 11:00-17:00.
Pris: Entré: Alm. Entre
Hjemmeside: Se hjemmeside
Reventlow-Museet Pederstrup Pederstrupvej 124, Torrig L Museum Lolland-Falster
Nu kan du opleve det imponerende kunstværk Dodekalitten i Ridehuset på Pederstrup. Her vises en udstilling om de 12 stenstøtter, som kunstneren Thomas Kadziola skaber ved Kragenæs - én af Lollands største attraktioner. Udstillingen fortæller historien om Dodekalittens tilblivelse gennem 70 fotografier taget af Bibi Kadziola. Hun har i de seneste seks år fulgt arbejdet og skriver Dodekalittens biografi med sit kamera.

Du kommer helt tæt på, når du ser gennem Bibis kameralinse. Hun tager dig med bagom hele skabelsesprocessen lige fra udvælgelsen af sten og arbejdet med at formgive, til det store arbejde der ligger i at transportere og rejse stenene.

Kig ind i Ridehuset. Fordyb dig, og få historien om Lollands moderne Stonehenge: Dodekalitten.

BEMÆRK:

Der købes billet til udstillingen i museets hovedbygning midt i parken.

Museet har åbent fra tirsdag til søndag 1. juni til 31. august kl. 11-17
Luk
Pris: Entré: 30-115
Hjemmeside: Se hjemmeside
Stiftsmuseet Banegårdspladsen 11, Maribo Museum Lolland-Falster
Hør om det, til tider, farlige liv ved Lolland-Falsters kyst, fra stenalderen og helt op til 1900-tallet. Havet kan være en farlig nabo. Alligevel har mennesker i tusindvis af år bosat sig tæt ved kysten og levet ved, af, med og, nogle gange, på trods af havet. Kom med på en spændende rejse tilbage i tiden og hør om livet ved Syltholm i stenalderen, på Albuen omkring år 1900 og om den frygtelige stormflod, som hærgede Lolland-Falster i 1872
Luk

Landskabstur: Døden i Halskov Vænge

Torsdag den 4. juli 2024, 20:00-22:00.
Pris: Entré: 30-115
Hjemmeside: Se hjemmeside
Halskov Vænge, P-pladsen over for Strandhuse 13 Strandhuse 13, Horbelev Museum Lolland-Falster
Hør om vold, mord, menneske ofringer og overtro i stenalderen, på denne landskabstur. Kom med på en tusmørkevandring mellem stenaldergravene i Halskov Vænge, hvor der fortælles om døden i stenalderen. Hør om de mystiske stengrave og uhyggelige døderitualer. Om vold, mord, menneskeofringer og overtro. Hvis du troede, stenalderen var en fredelig tid, så kan du godt tro om!

Turguide: arkæolog og museumsinspektør Marie Brinch

NB. Turen egner sig ikke til børn under 12 år og dårligt gående
Luk
Pris: Entré: 30-95
Hjemmeside: Se hjemmeside
De Gamle Huse - en del af Museum Lolland-Falster Meinckes Vej 5, Maribo Museum Lolland-Falster
Kom med til en hyggelig og lærerig dag med fokus på de gamle håndværk! Bindingsværk, strå og ler er de byggeklodser, De Gamle Huses smukke gamle bindingsværkshuse er konstrueret af. Alle naturlige materialer, der kræver løbende vedligehold af fagkyndige håndværkere, så de ikke går til.

For at udbrede museets og jeres viden om vedligehold og istandsættelse af gamle bygninger, inviteres der indenfor til en dag i håndværkets tegn. Her kan du få gode tips og tricks fra de kyndige fagfolk og måske endda selv prøve at svinge hvidtekosten eller hammeren.

Så har du et gammelt stråtækt bindingsværkshus eller andre byggeprojekter på vej er denne dag noget for dig
Luk

Sommersjov i De Gamle Huse

Mandag den 8. juli 2024, 11:00-15:00.
Pris: Entré: Afventer
Hjemmeside: Se hjemmeside
De Gamle Huse - en del af Museum Lolland-Falster Meinckes Vej 5, Maribo Museum Lolland-Falster
I sommerferien sættes de gamle håndværk i spil og der er sjove byggeprojekter. Her kan du fx bygge dit eget fuglehus, insekthotel, værktøjskasse og stråtækte hus, male flotte sten eller fremstille dit eget armbånd.

Når aktiviteten er gennemført, bliver man medlem af museets håndværkerlaug og får sit eget diplom.

Aktiviteterne skifter fra dag til dag så hold øje med dagsprogrammet.

Nærmere program følger.

Der er almindelig entré, dog skal der tilkøbes en aktivitetsbillet, hvis man ønsker at deltage i aktiviteterne.

NB.

Aktiviteterne finder sted 11-15. Resten af museet har åbent 10-17
Luk

Lav dit eget Våbenskjold på Stiftsmuseet

Tirsdag den 9. juli 2024, 11:00-15:00.
Pris: Entré: Alm. Entre
Hjemmeside: Se hjemmeside
Stiftsmuseet Banegårdspladsen 11, Maribo Museum Lolland-Falster
Besøg Stiftsmuseet tirsdage i juli, og lav dit eget våbenskjold! Hvis du var højt på strå i middelalderen, skulle du have dit eget våbenskjold!

Et våbenskjold fortæller om den person eller familie, der ejer det. Det var et personligt logo, som blev udformet efter nogle helt særlige regler. Når man bar sit våbenskjold, vidste folk med det samme hvem du var og hvor du hørte til. Man kunne blive genkendt som ven - eller som fjende. Eller man kunne prale af sin fine familie og vise hvilken status man havde i samfundet.

På fire tirsdage i juli måned får du mulighed for at designe og male dit eget våbenskjold - lige til at tage med hjem!
Luk
Pris: Entré: 30-95
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nordisk Film Biografer Nykøbing Falster Slotsbryggen 5, Nykøbing F Museum Lolland-Falster
Hør om Nykøbing Falster spændende historie. Kom med på en spændende byvandring med fortællinger om middelalderbyen Nykøbing!

Gennem hele middelalderen spillede Nykøbing en vigtig rolle for den danske kongemagt og dannede rammen om flere historiske begivenheder. Konger og dronninger, håndværkere og handelsmænd, munke og magtfulde borgere. I dag er der ikke mange synlige spor tilbage efter middelalderbyen - men under byens overflade gemmer sig en rig historie!

Så tag med på en ny-udviklet byvandring, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør Signe Fog Mogensen sætter fokus på middelalderens Nykøbing med udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og historiske kilder.

Obs. Mødested ved Fars Hat foran indgangen til Nordisk Film Biografen
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.