Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Raschs Pakhuz

Raschs Pakhuz

Store Torv 6
3700 Rønne
Tlf: 5695 3050



Viser 16 events fra/efter 16. jul. 2024

Øndi

Fredag den 15. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Raschs Pakhuz Store Torv 6, Rønne
ØNDI bringer popstjerneenergi indpakket i industriel klubfest til de danske spillesteder i 2024. ØNDI-fans og de danske spillesteder landet over kan godt begynde at glæde sig til aftener med grænsesøgende sange og eksplosive liveshows, når bandet drager på danmarksturné i efteråret 2024. ØNDI er en kraftfuld fusion af ungdommelig punkenergi, musikalsk nysgerrighed og kompromisløse produktioner, der skaber en unik og inklusiv liveoplevelse, der er blevet anbefalet og refereret til på tværs af branchen. Frontmand Tobias Bjergs karismatiske tilstedeværelse fører publikum ind i et rum af ungdommelig selvdyrkelse, hvor ØNDI udfordrer reglerne på den danske musikscene. Hvor mange andre højenergiske liveartister lægger op til mosh-pits og voldsomme live shows, appellerer ØNDI til at festen skal være for alle, og lægger i stedet op til inklusion og dans. Deres lyd, der blev etableret på deres debut-EP 'COPY PASTE', bevæger sig mellem elektronisk pop og industriel punk, og skabte bølger i den danske undergrund. De har siden da skabt en pakke nye sange som får debut på scenerne i 2024, som trækker inspiration fra mere dansable genrer som bass-house og punk-pop. De fire medlemmer af ØNDI har hver især arbejdet med musik hele deres liv. Bandet blev dannet i 2021 med drømmen om et projekt, der kunne udfordre og afprøve alt. Deres debut EP, 'COPY PASTE' udgivet i efteråret 2023, markerer begyndelsen på en lang og indsigtsfuld musikalsk rejse. ØNDI skyder nu deres popstjerneenergi på vejene og indtage scener på tværs af landet og de er parate til at influere publikum med deres karakteristiske charme og efterlade et snert af tinnitus i ørerne og kærlighed i kroppen på dem, der oplever deres intense og eksplosive liveoptrædener. ØNDI TOUR 2024. PLATFORM K, HORSENS - 18. MEJERIET, SØNDERBORG - 19. TRAIN, AARHUS - 24. STUDENTERHUS, ODENSE - 25. TEMPLET, LYNGBY - 26. OKTOBER. PAVILLONEN, GRENAA - 1. NOVEMBER. WALTHERS, SKANDERBORG - 2. NOVEMBER. TAPPERIET, KØGE - 9. NOVEMBER. HOTEL CECIL, KØBENHAVN - 14. MUSIKHUZET, RØNNE - 15. HARDERS, SVENDBORG - 16. NOVEMBER. Billetsalget starter 30. april kl. 11.00. Mere info: http://allthingslive.dk
Luk

Johann Gustav Quintet feat. Søren Høst

Søndag den 24. november 2024, kl. 15.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Raschs Pakhuz Store Torv 6, Rønne
Bornholmske jazzpianist Johann Gustav besøger Raschs Pakhuz med sin kvintet d. 24. november 2024! Til denne koncert tager kvintetten udgangspunkt i jazzens hårdtsvingende 50'ere - et skelsættende årti i jazzenhistorien, hvor hard-bop'en kulminerer, og jazzen forgrener sig i mange forskellige retninger. Johann Gustav Quintet er dykket ned i denne epoke og vil præsentere et varieret repertoiret, der er skrevet af denne tids koryfæer såsom Cannonball Adderley, Horace Silver, Clifford Brown og Art Blakey. Desuden spiller kvintetten et udpluk af egne kompositioner med inspiration fra samme epoke. Bandet består af nogle af de mest prominente musikere fra den unge generation i dansk jazz og dagens special guest er det bornholmske supertalent; saxofonisten Søren Høst. Johann Gustav ( f. 1994) er kandidatuddannet pianist & komponist fra musikkonservatoriet. Hans interesse for stilarter favner bredt, og derfor er han set i mange forgreninger på musikscenen i Danmark. Han kickstartede sin karriere i en ung alder med to velrenommerede albums, og har gennem tiden vist sig som en alsidig musiker, der medvirker i mange forskellige koncertsammenhænge, kapelmester i showbizz, TV-serier, og har senest markeret sig på den teaterscenen, da han modtog Revy Danmarks pris; Årets Revykomponist 2023. Line-up: Søren Høst - tenor saxofon. Jonas Due - trompet. Johann Gustav - klaver. Jakob Roland - bas. Andreas Svendsen - trommer
Luk

Tredjeperson

Fredag den 29. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Raschs Pakhuz Store Torv 6, Rønne
Tredjeperson tager deres medrivende og intense musik på Danmarksturné i 2024. Tredjeperson: Eklektisk og medrivende dansksproget rockmusik med noget på hjerte. Bland lige dele alvor, humor og eftertænksomhed med en stor portion vanvidsenergi, og du får Tredjeperson. Et lydunivers, der har rod i rockens organiske og autentiske sangskrivning, men som tør trække på inspirationer fra både dance, hiphop og UK garage. Et band, der insisterer på at afsøge grænserne for, hvordan rockmusikken kan lyde anno 2024. I 2023 udgav bandet deres debut-EP 'Man vænner sig til at være fjern', hvor både den energiske og hårdtpumpende 'Jeg vil bare (DANSE)' og den tungt groovende 'Crash!' opnåede airplay på P3, og bandet er ligeledes blevet spået en stor fremtid af både Soundvenue og GAFFA. Dette understreger, at Tredjeperson er et band, der er på nippet til det helt store gennembrud. Live giver bandet sangene et ekstra skud adrenalin og fremtræder som en kæmpe energieksplosion, hvor blod, sved og tårer bliver lagt i leveringen af de skarpe tekster og detaljerige produktioner. Bandet har bl.a. turneret som support for Joyce, spillet på SPOT Festival, Smukfest og har netop leveret to tætpakkede koncerter på Ideal Bar i København og HeadQuarters i Aarhus. Til november er Tredjeperson klar til at tage resten af landet med storm, når de kommer landet rundt på deres efterårstour. Disse shows vil give endnu flere fans og nysgerrige lyttere mulighed for at opleve bandets intense og nærværende koncerter på tæt hold. Koncerterne er en håndsrækning til at glemme sig selv for en kort stund, når tid, sted, band og publikum flyder sammen i fælles eufori
Luk

Gunde/Bodilsen/Lund

Søndag den 8. december 2024, kl. 15.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Raschs Pakhuz Store Torv 6, Rønne
Dansk Jazz Trio med internationalt format og rekordmange streams. Den danske supertrio med de 3 højt estimerede- og prisvindende musikere Henrik Gunde, Jesper Bodilsen og Morten Lund spiller et eksklusivt antal koncerter på udvalgte spillesteder i 2024. Trioen, som har udgivet 3 succesfulde albums er blevet overordentlig godt modtaget af såvel live publikum som plade lyttere, og er blevet streamet mere end 7 millioner gange worldwide, hvilket er helt enestående. Ved koncerten d. 8/12 vil de spille musikken fra deres julealbum Moods for Christmas. Sange vi alle kender, men her her i en ny og spændende indpakning. Gunde-Bodilsen-Lund er alle etablerede musikere fra øverste hylde i dansk jazz, som med hver deres helt unikke individuelle kvaliteter, sammen skaber en organisk helhedsoplevelse, hvor musikken virkelig får lov til at ånde og hvor det magiske "nu" er i centrum. Melodiske temaer leges med, vendes og drejes, hvorved små nye historier skabes. Det er musik med mange lag, og hvor den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men hvor det for alvor åbner sig, hvis man kradser i overfladen og lytter på de samtaler der opstår mellem instrumenterne. Gunde, Bodilsen og Lund er alle tre komponister, som leverer spændende original musik med fokus på den gode, fængende melodi. Man fornemmer i høj grad en forankring til den skandinaviske folkemusik tradition, men også kærligheden til jazzens kerne repertoire afspejler sig i trioens koncerter. En ting er dog helt sikkert. Med Gunde-Bodilsen-Lund er publikum garanteret en lytte- og koncertoplevelse i absolut særklasse. Line-up: Henrik Gunde - piano. Jesper Bodilsen - kontrabas. Morten Lund - trommer
Luk

Karmen Rõivassepp Quartet

Søndag den 9. februar 2025, kl. 15.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Raschs Pakhuz Store Torv 6, Rønne
Efter 2 anmelderroste jazzplader med originalmusik, er den dansk-estiske jazzkvartet med prisvindende Karmen Rõivassepp i spidsen nu klar til at kaste sig over jazzens arvegods - standarderne. Har man hørt denne nærmest telepatisk sammenspillede gruppe live, har man garanteret hørt et par standards imellem originalmusikken. Standards fra både den amerikanske og brasilianske tradition, udført med kvartettens karakteristiske lethed og musikalitet. Karmen har en underspillet ekvilibrisme, hvilket giver fortolkningerne en enorm dybde under den legende overflade. En dybde som resten af kvartetten er med til at understøtte og udforske i en fabelagtig blanding af nordisk melankoli og god gedigen swing. Karmen Rõivassepp Quartet har en enorm musikalsk bredde, fra de helt krystalklare og underspillede ballader, til de legende og stor swingende klassikere. Line-up: Karmen Rõivassepp - vokal. Simon Gorm Eskildsen - piano. Adrian Christensen - kontrabas. Daniel Sommer - trommer
Luk

Flegmatic Moods

Søndag den 23. marts 2025, kl. 15.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Raschs Pakhuz Store Torv 6, Rønne
Flegmatic Moods består af tre anerkendte navne fra den danske jazzscene. Tineke Noordhoek (vibrafon), Christina von Bülow (saxofon og fløjte) og Jeppe Holst (guitar) spiller intense koncerter med rolig, drømmende musik. I marts måned 2025 spiller trioen 4x flegmatisk søndagsjazz i Kolding, Hillerød, Helsingør og på Bornholm i Raschs Pakhuz søndag d. 23.3 kl. 15. Jonas Visti fra P8 Jazz har kaldt Tineke Noordhoeks EP 'Flegmatisk' "en lille genistreg" samt "en af de bedste danske udgivelser i 2020" og flere af numrene bliver stadig spillet ofte på P8 Jazz. Her har hun samlet en trio af garvede musikere til at spille kompositionerne live. Det flegmatiske er - et temperament, en stemning, en inspiration. For de gamle grækere var det flegmatiske forbundet med elementet vand. "Med musikken dykker vi ned i vandet til fordybelsen, roen, det vegeterende og måske ligefrem hypnotiserende." fortæller Tineke Noordhoek. Det anmelderroste album 'Flegmatisk-Melankolsk' udkom i 2020 på vinyl og digitalt. Siden hen har trioen spillet numrene live rundt i landet. Jazznyts Niels Overgård anmeldte albummet med ordene: "Det er både en original og meget vellydende plade i en flot produktion". Til koncerterne supplerer trioen deres repertoire med kompositioner af Jobim, Ellington og Gismonti. ?Se og hør Flegmatic Moods her: https://youtu.be/WlTTFPwcy9c. Line-up: Tineke Noordhoek: Vibrafon. Christina von Bülow: Saxofon og fløjte. Jeppe Holst: Guitar
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.