Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Månen

Månen

Bispen, Bispegade 3
6100 Haderslev



Viser 23 events fra/efter 16. jul. 2024

Uhyggeligt meget Krimi - Krimidag

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 13.
Pris: Entré: Adgang E 125 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Tag med ned af i de nordiske krimiers krogede og gruopvækkende gyder og kom helt ind i maskinrummet bag de fængende krimikreationer. Litteraturanmelder Bo Tao Michaëlis fører os med ind nordens kriminelle underverden og guider gennem det hæsblæsende politiarbejde i velfærdssamfundet, hvor hverdagsheltene konstant står over for deres egne indre dæmoner. Men nordiske krimier handler ikke kun om jagten på forbrydere - de er en dybdegående udforskning af menneskets skyggesider og de mørke kræfter, der lurer i os alle.

Efterfølgende kan du nyde en velfortjent pause med kaffe, kage og en krimiquiz, hvor din skarpsindighed vil blive sat på prøve.

Krimiforfatterparret Janni Pedersen og Kim Faber åbner derefter døren til deres eget mørke univers. Med værker som Juncker-serien og 'Kvæler', der har sendt kuldegysninger ned ad ryggen på læsere verden over, vil de trække dig dybere ned i deres forfærdelige fortællinger. Hør om deres inspirationskilder og om hvordan to forskellige verdener - den professionelle og den private - smelter sammen og bliver til den litterære magi, der har erobret læserhjerter i hele 10 lande
Luk

Tro på dit ordblindetalent!

Tirsdag den 8. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Foredraget henvender sig til ordblinde børn, unge, forældre, lærere og andre fagpersoner inden for området. I samarbejde med Haderslev Kommune, Pædagogik & Læring.
Luk

Martin Kanstrup - comedy

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Adgang M 235 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Martinkanstrup. "træls". Entertainer, trubadur og spillemand: Flere betegnelser passer på musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy, der har bygget sit show op med referencer til den humoristiske arv fra legender som De Nattergale, Allan Olsen og naturligvis Niels Hausgaard.

Martin Kanstrup har efterhånden fået slået sit navn fast på den danske komikscene, og har med sit tidligere show "Thybo or not Thybo" leveret udsolgte huse landet over.

Nu står Martin Kanstrup klar med sit 5. show "TRÆLS"
Luk
Pris: Entré: 175 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup. 90'erne klinger som vild musik i vores ører! Et årti hvor rockmusikken slog en kolbøtte, "plastic-poppen" ramte klubbernes dansegulve, og hip hoppen fløj til toppen af hitlisterne, hånd i hånd med store R&B-stemmer. Det kunne nærmest det hele - og vi elsker det!

Derfor tager vi nogle af de store plader fra 90'erne med under armen sammen med en stak historier fra vores egne oplevelser med musikken i det årti. Det bliver sjovt, underholdende og måske også meningsfyldt på et særligt plan. I alle fald bliver det også spækket med den sprødeste musik, når vi går på rov i 90'erne.

Carsten Holm er radioværten, der lever og ånder for musik. Han har lavet radio på DR og som vært på P4 og P6 BEAT er han med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.

Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik og er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst, hvad der gør os til de menneske- og musiktyper, vi er.

Igennem personlige fortællinger fortæller Carsten Holm og Flemming Møldrup om deres mange møder med musikken - og om de mange forskellige musiktyper vi, hver evig eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader
Luk

Imran Rashid - Skærmsund

Tirsdag den 29. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Adgang E 125 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Efter mere end et årti med iPasning og skærme ad libitum begynder det efterhånden at gå op for de fleste, at der er brug for at gøre noget ved familiernes digitale vaner. Alt for mange har glemt familien og ikke mindst hinanden i jagten på det næste lik. Læge, IT-iværksætter og forfatter Imran Rashid, giver os med afsæt i sin nyeste bog Skærmsund inspiration til et liv, hvor familien igen bliver et fælles samlingspunkt og øjenkontakten kommer til at fylde mere end stikkontakten.

Men det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvad gør vi? Og ikke mindst hvordan? Det handler ikke om at gemme skærmene helt væk og bryde med digitaliseringen. Det handler om at få et mere bevidst og afbalanceret forhold til brugen af skærme.

Imran vil med foredraget prøve at give et overblik over den nødvendige biologiske, psykologiske, sociale og digitale viden på området og guide familien på sporet igen
Luk
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Læge og forfatter Søs Wollesen giver viden, klarhed og tryghed omkring de forandringer, der sker i både kvindens og mandens krop og psyke i årene op til, og i selve overgangsalderen - og om kønshormonernes Formel 1 løb i kroppen, og hvad det medfører, når. De er langt fra mål

Der er en grund til, at overgangsalderen hedder, som den gør. Den indtræffer som en periode, (der sagtens kan føles lang), sådan cirka lidt over midtvejs i livet, hvor vi er på vej fra en tilstand til en anden, og hvor kroppens hormoner for en tid er ude af balance.

Overgangsalderen medfører symptomer, både specifikke og diffuse, som kan gøre hverdagen besværlig og indimellem bekymringsfyldt.

Mange kvinder - og mænd - oplever en form for ensomhed omkring det, som sker indeni og med dem i overgangsalderen.

Søs Wollesen beskriver vigtigst af alt de tiltag, som du selv kan gøre for at genskabe balance og styrke dig selv og din krop i og efter overgangsalderen.

Du får masser af input til, hvordan du med sund mad og motion kan skabe ro i kroppen og dæmpe de gener, der følger med denne fase.

Du vil få rig mulighed for at stille spørgsmål og en masse grin med på vejen
Luk

Mathilde Falch og Bandet

Torsdag den 7. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 205 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Mathilde Falchs koncerter er en blanding af Mathildes personlige fortællinger, vildskab, humor, spilleglæde, intenst nærvær og høj energi. Hun besøger Månen sammen med sit band og med et nyt album i rygsækken. Vi kan glæde os til både nye og gamle sange fra Mathildes hånd.

Koncerten præsenteres i samarbejde med det regionale spillested Godset i Kolding.

Siddepladser. Unummererede.

Billetter kan ikke byttes eller refunderes
Luk
Pris: Entré: Adgang M 125 kr, Standard 125 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
For at markere 60-års jubilæet af The Beatles' album "A Hard Day's Night" har Per Wium og Alex Bødiker dannet et nyt makkerskab og skabt et spændende foredrag, der kombinerer musik og historiefortælling. Per Wium, en anerkendt musikjournalist og forfatter af "Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik", er anerkendt som en førende Beatles-ekspert i Danmark. Udover at levere engagerende foredrag er han også medlem af bandet "Something", der dedikerer sig til at fremføre Beatles-sange. I foredraget vil Per Wium udforske flere af sangene fra "A Hard Day's Night" og dele indsigt i, hvad der gør disse sange unikke, herunder de karakteristiske flerstemmige vokaler, Ringo Starrs trommespil, Paul McCartneys basstil og betydningen af John Lennons sangskrivning. Forvent en musikalsk oplevelse ledsaget af dyb indsigt.

Alex Bødiker, den lokale Beatles-fortæller, står bag "The Beatles Story" i over 10 år. Han deler historien med et talentfuldt musikalsk ensemble. Alex har også haft betydelig succes med foredraget "Med pop og sjæl" og er en aktiv musiker. I dette foredrag fører Alex publikum gennem historien om fire unge drenge, der begyndte som et skiffle-band i det fattige efterkrigsliverpool, for til sidst at blive verdensstjerner og danne verdens største band. Fortællingen er krydret med underholdende anekdoter, hvilket garanterer en begivenhedsrig og livlig oplevelse! Gør dig klar til en unik musikalsk rejse og en rejse gennem Beatleshistorien
Luk

Hanne Boel Trio

Lørdag den 23. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: Adgang M 365 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Når Hanne Boel besøger Månen i efteråret, sammen med guitaristerne Jens Runge og Jacob Funch, er det med et nyt album i rygsækken. Gennem knap 30 år har Hanne Boel befundet sig på toppen af den danske soulpopscene. Hun har altid været flittig på livesiden og optræder til stadighed for fulde huse i Danmark og Norge. Hanne Boel slog igennem som sanger i slutningen af 1980'erne og har siden da befundet sig blandt landets mest populære artister. Hun er også den bedst sælgende danske sangerinde - over 2,5 mio. solgte albums fordelt på 22 udgivelser.

Til koncerten på Månen spiller hun hits fra sin lange karriere.

Koncerten præsenteres i samarbejde med det regionale spillested Godset i Kolding.

Siddepladser. Unummererede.

Billetter kan ikke byttes eller refunderes
Luk

Yoga i mørket

Tirsdag den 26. november 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Adgang E 100 kr Køb/bestil billet
Månen Bispen, Bispegade 3, Haderslev
Kom med til en helt særlig, sanselig yogaoplevelse, når Kulturhuset Bispen og LOF Syd sammen afholder 'Yoga i mørket' på Månen. Det er en fordel at have en smule kendskab til yoga inden, for med lyset slukket skal vi udelukkende lytte til underviser Anett Lotus' stemme, når hun guider os gennem blide kropsstræk og åndedrætsøvelser, som får ro på nervesystemet og skuldrene sænket - aah!

Vi skal 'ud af hovedet' og 'ned i kroppen', og mørket hjælper os til bare at være - helt uden tanke på, hvordan vi ser ud imens.

Nyd en stille stund med egenomsorg på tærsklen til juletidens stress, jag og festligheder.

Medbring din egen yogamåtte, behageligt tøj og et tæppe.

Billetprisen er inkl. en Kildevand
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.