Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
SG25

SG25

Slotsgade 25
6100 Haderslev
Hjemmeside

SG25 er et non-profit Kulturhus i Haderslevs historiske bymidte, drevet af frivillige, udelukkende for at skabe mere kultur og fællesskab. Her kan du høre koncerter, foredrag, deltage i fællesspisning, tage til dansefester eller mødes i strikkecafé.

Læs mere om vores mange events på https://www.facebook.com/SG25.dk



Viser 9 events fra/efter 16. jul. 2024

Fräulein på SG25

Fredag den 20. september 2024, kl. 20-23.
Pris: Entré: 125 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Det længe ventede debutalbum udkom 16. februar med Fräulein, numrene er valgt blandt 200 sange, de har skrevet sammen de seneste år. En tur i et sommerhus på Langeland gjorde udsalget for Anna, Emil og Jeppe, der har kendt hinanden i 8 år og fundet hinanden i trioen Fräulein. De sætter ild til det gamle og ser hvad der gemmer sig i asken. Fräulein har spillet længe sammen, men aldrig været så personlige som nu, og deres debutalbum rummer historien om at finde sig selv og hinanden. At turde dele livets op- og nedture. At turde række ud og stole på, at man kan sige det, man har på hjerte.
"Vi griner og græder med de historier der kommer frem og hjælper hinanden med at fortælle dem. Numrene er en blanding af at turde være sig selv og give slip på den fortælling man har opbygget om hvem og hvad man er", fortæller trioen fra Fyn om deres debutplade, en "selvhjælpsbog" der er fuld af sange om venskab, utilstrækkelighed, mødet med den store kærlighed, angsten for at miste, tilgivelse, beundring, fortvivlelse, break ups og ikke mindst en vitalitet, der stråler igennem hele albummet.
Bandet har tidligere modtaget et talentlegat samt priser fra Jelling og Tinderbox. En 100 meter lang kø til deres koncert på sidste SPOT festival vidnede også om, at her var noget specielt i vente. Udover god airplay det meste af 2023 med specielt singlen "Hvad vil du ha" (#12 på charten), gjorde Anna, Jeppe og Emil sig også bemærket på live-scenerne, hvor de bla. var support for Love Shop. De blev også sidste år udvalgt af DBU til at skrive VM sangen til kvindelandsholdet i fodbold.
Fräulein Anna - vokal, guitar
Anna voksede op i Esbjerg med fars fascination af amerikanske hot rod biler med rockabilly og Lynyrd Skynyrd på anlægget. En koncert med Police i Århus var dog et turning point i livet, og samme dag købte hun en guitar og gik i gang med drømmene. Anna har også været trommeslager i et punkband og havde som ret ung grønt hår, nitter og hanekam, hvor hun fik gjort oprør mod den hyggelige borgerlige opvækst.
Fräulein Emil - bas, guitar, keyboards
Voksede som Anna også op i en teenagetid med Green Day, hvis kombination af energi og melodi satte sine spor.
"Min far tog mig med til en Kashmir koncert da jeg var 11 år, og det blæste mig helt væk
Voksede op i et skolelærerhjem. Blev sendt til klaver i O. klasse hos disciplinære Lilian,
men kastede sig senere over sin fars nyindkøbte guitar, som åbenbarede en ny retning for Emil. Han vandt som 16-årig - i bedste crowdsurfende stil - titlen som bedste guitarist under en Emergenza musikkonkurrence, siden blev det dog bassen Emil for alvor endte med at kaste sin kærlighed over.
Fräulein Jeppe - trommer
Jeppe er som Emil opvokset i Odense et sted i tonernes verden, og han var på stikkerne før han kunne gå. Som 10 årig begyndte hjertet for alvor at banke for trommerne, da han startede til undervisning. Forældrene brugte kort efter deres begrænsede SU på et trommesæt, og så var kursen lagt. Efter mødet med Emil og Anna for 6 år siden, er beatet banket på plads, ikke mindst under pandemien, hvor det blev op til 5 timers dagligt trommespil, hvor bandet ikke kunne mødes og spille sammen
Luk
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Slotsgade 25 inviterer på en funky blåtonet cocktail af de stærke. Rune Robert Friis & Built For Comfort feat Chris Grey er en energisk og original oplevelse i selskab med det fantasifulde blues band, samt den altid karismatiske og skarpe funky guitarist og sanger Chris GreyBandet består desuden af sangerinde Sarah Jana Westphals bjergtagende vokal, bidende guitarfinesser fra Jesper Heinz, solid bas fra Rune og ikke mindst Kristian Hoffs fortrinlige trommespil, og i selskab med Chris inviterer de publikum med omkring livsbekræftende temaer som fx kærlighed, lyst, savn og mod. Altsammen på bølger af rå-swingende rytmer og gribende soloer.
Så har du mod på en medrivende blues oplevelse, så tøv endelig ikke med at kigge forbi SG25 denne sensommer lørdag og hop med om bord
Luk

Nello & the helping hand blues band

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 20-23.
Pris: Entré: 125 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Nello startede i 1980 i Danmarks første punk-band Lost Kids. Siden 1996 og stadig fast mand hos Johnny Madsen. I dag også med Grarup Allstars som han var med til at danne. Nello har turnéret med stort set alle på de danske scener og med amerikanske blues navne som Blue Lights, Ron Hacker og Hook Herrera. Har desuden tre rock solo-albums som sanger og komponist bag sig.
I efteråret 2020 sprang Niels Nello Mogensen ud som frontman og forsanger for sit eget blues-band. Det er siden blevet til mere end 40 koncerter og begejstringen og flotte ord regner ned over orkesteret!
Med en nominering til DMA - blues live prisen i 2023
Luk

Dissing & Las Ønskekoncert

Fredag den 25. oktober 2024, kl. 20-23.
Pris: Entré: 190 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
SG25 præsenterer. Dissing & Las Ønskekoncert. "I skaber et særligt rum", siger publikum ofte om koncerterne. Det er som et svævende eventyr af lyd og nærvær, som alle er fælles om at holde i luften - og på Ønskekoncertturnéen i efteråret '24 bliver det endnu mere udtalt end før. Efter mange år på landevejen sammen med Povl Dissing, og senere i eget navn, har Dissing & Las efterhånden oparbejdet sig et bagkatalog ud over det sædvanlige. De tre venner har gennem årene spillet så mange fantastiske sange, at det kan være svært at vælge, hvilke der skal på sætlisten til koncerterne, og hvilke som ikke skal. Det gør de op med på den kommende Ønskekoncertturné i efteråret '24. Skriv jeres ønsker til os på Facebook, Instagram, mails, SMS, brevdue eller kurér. Så mødes vi til næste efterår og ser hvad vi i fællesskab har skabt
Luk

Souvenirs på SG25

Fredag den 1. november 2024, kl. 20-22.
Pris: Entré: 145 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Souvenirs er ubetinget det nordjyske band med flest pophits i baggagen, og med snart 30 år på landevejen følger der en vis erfaring. Som en festraket skyder Souvenirs syng-med-festen i gang med en lang række af deres kendte ørehængere: "Han tog et Nattog", "Jeg troed' du var hos Mikael", "Jeg hader Susanne", "I et Sommerhus", "Hannibal og Jerry", "Ned til Mormor"og mange flere.
Det er umuligt at stå stille, og man bliver kort sagt glad i låget!
Denne udgave af Souvenirs er det Gitte K på trommer og velklingende kor, Nils Torp spiller elbassen i bedste Paul McCartney-stil samt lidt analog keyboard, der styres med fødderne! Sofie Bonde synger med sin karismatiske stemme og spiller en god akustisk guitar.
Sangene bliver bundet sammen af funderinger over livets mærkværdigheder så som arvelige nedgroede negle og valg af sovestillinger.
Det er blevet til 10 albums indtil videre, og de mundrette, lune og underspillede tekster på dansk samt de umuligt-at-få-ud-af-hovedet melodier er deres kendetegn. Første album kom tilbage i 1994, hvor især "Han tog et Nattog" hærgede landet.
Nils Torp er en erfaren herre. Han var med i det legendariske orkester Kliché først i '80'erne, og mon ikke der sniger sig et par sange fra dengang ind i koncerten
Luk

Slagger Lund & Olesen

Fredag den 15. november 2024, kl. 20-23.
Pris: Entré: 95 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
To egenartede danske sangskrivere tager i 2024 på tur sammen. Det vil blive aftener med nye og gamle dansksprogede sange udsat for guitarer og uskønsang, og mellem numrene vil der sikkert falde en del onkelanekdoter og røverhistorier af. Slagger Lund
Slagger Lund - som er døbt Flemming Lund og også arbejder som digter og billedkunstner - har siden EP-debuten i 2018 spillet adskillige koncerter, bl.a på Radar i Aarhus og Hotel Cecil i København og har udgivet tre albums, alle med dansksprogede, særegne, poetiske tekster i fokus. En form for alternativ singer-songwriting, eller 'moderne lejrbålssange deluxe', som Slagger Lund selv kalder sin dansksprogede, skramlede DIY-genre. Slagger Lunds sange er både højstemte som salmer og uprætentiøst hverdagsgenkendelige, med poetiske sætninger der sætter sig permanent; her er humor og angst et nødvendigt samspil og et vilkår. I 2023 udkom albummet Maniak, som vakte berettiget opsigt blandt kritikere og kolleger og en voksende skare af følgere. Slagger Lund arbejder p.t. på et nyt album. Første single fra det kommende album blev udsendt i begyndelsen af maj, 'Jukebox (Jeg lytter til New Order)'.
Olesen
Peter H. Olesen har spillet musik de seneste fyrre år. I duoer som Olesen-Olesen og De efterladte og tidligere endnu i bandet Greene. Under Olesen-navnet solodebuterede han i 2023 med det akustiske album Blues & salmer. Olesen forsøger at markedsføre sine sange for 'nutidige viser', men den betegnelse er han tæt på at være ene om at holde af. Melodiske sange med kraftig vægt på ordene - poesien og fortællingerne - er det i hvert fald. Olesen arbejder p.t. på et nyt album. Ved siden af musikken arbejder Peter som forfatter, og han har skrevet en række digtsamlinger og indtil videre seks romaner.
Flemming og Peter udtaler unisont og næsten synkront: 'Vi glæder os til at komme ud og spille vores sange for hinanden og ikke mindst for publikum!'
Bonusinfo
I forbindelse med Trubatur 2024 udsendes en A3-plakat i 40 nummererede og signerede eksemplarer
Luk

Bound by Law på SG25

Lørdag den 1. marts 2025, kl. 20-22.
Pris: Entré: 145 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Med udgivelsen af Bound by Laws nye album Pegasus, bevæger bandet sig ud på ukendte territorier i søgen efter nye musikalske genrehybrider. Kernen er fortsat Bound by Laws lyd af spaghetti westerns og historier om geo-politiske dueller mellem civilisationerne, men udtrykket er langt mere roots rock end tidligere. Det er lyden af et band, der ikke er bange for at afprøve grænser eller udfordre konventioner og forventninger til, hvordan moderne americana-musik skal lyde.
I rollen som besat prædikant inviterer forsanger Mads Wilhjelm publikum med ind i en ekstatisk fest, hvor livets skyggesider trækkes frem i lyset. Udtrykket rummer både vildskab, underkastelse, skønhed og humor, og det er svært ikke at lade sig forføre af bandets indlevelse og dramatiske performance.
Selv nævner Bound by Law så forskellige kunstnere som Johnny Cash, Nick Cave og Nine Inch Nails som musikalske helte, og det er netop det store spænd mellem inspirationskilderne, som gør Bound by Law til et ganske unikt bekendtskab. Forvent et både provokerende og fængende show, når det rebelske band indtager scenen
Luk

Suckerpunch på SG25

Lørdag den 15. marts 2025, kl. 20-22.
Pris: Entré: 135 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Suckerpunch er et dansk rockband, der i år kan fejre deres 15 års jubilæum. Med deres unikke lyd og intense optrædener har de allerede fanget opmærksomheden hos både kritikere og fans. *Bandet* SUCKERPUNCH består af fem talentfulde musikere, der tilsammen skaber en kraftfuld og medrivende lyd. På guitar finder vi de to dynamiske guitarister Morten Flindt og Morten Noren, der med deres skarpe riffs og harmoniske samspil leverer en solid grundsten i bandets musik. På bassen finder vi Jesper Willumsgaard, hvis dybe og pulserende toner giver musikken dens tunge fundament. Lars Groth på trommer sørger for en kraftfuld rytmesektion, der driver musikken fremad med uforlignelig energi. Foran på scenen står sanger Kurt Noesgaard, hvis rå og karismatiske vokal indfanger essensen af sydstatsrocken.
*Stilen* SUCKERPUNCH er kendt for deres sydstats boogierock, en genre der kombinerer de bedste elementer fra klassisk rock med den rå energi og sjæl fra sydstaternes blues og boogie. Bandet trækker inspiration fra store navne som Lynyrd Skynyrd, Black Crows og lignende, men formår at tilføre deres egen rockstil, hvilket skaber en frisk og unik lyd.
*Musikken* Med en række originale numre på deres repertoire formår SUCKERPUNCH at levere musik, der både er nostalgisk og nyskabende. Deres sange er præget af fængende melodier, kraftfulde guitarriffs og stærke tekster. Hver optræden er en rejse gennem sydstaternes musikalske landskab, hvor bandet formår at skabe en intens og engagerende atmosfære.
*Liveoptrædener* SUCKERPUNCH er især kendt for deres eksplosive liveoptrædener. Deres koncerter er en sand fest, hvor publikum bliver revet med af bandets energi og musikalitet. Med en karismatisk frontmand som Kurt Noesgaard i spidsen formår bandet at skabe en uforglemmelig oplevelse, der efterlader publikum sultne efter mere.
*Fremtiden* Med en ny EP på vej er SUCKERPUNCH klar til at tage det næste skridt i deres musikalske rejse. EP'en vil indeholde en række nye numre, der viser bandets evne til at forny sig selv, samtidig med at de bevarer deres karakteristiske lyd. Fans kan se frem til en række koncerter og udgivelser, der vil cementere SUCKERPUNCH's plads på den danske rockscene.
*Afslutning* SUCKERPUNCH er mere end bare et rockband; de er en musikalsk kraft, der formår at bringe sydstats boogierocken til live med deres unikke lyd og uforlignelige energi. Med talentfulde musikere og en karismatisk frontmand i spidsen er der ingen tvivl om, at SUCKERPUNCH er et navn, vi vil høre meget mere til i fremtiden
Luk

Mike Tramp på SG25

Fredag den 28. marts 2025, kl. 20-22.
Pris: Entré: 195 kr Køb/bestil billet
SG25 Slotsgade 25, Haderslev
Der findes kun én Mike Tramp. Efter at have rejst verden tynd i over 45 år og udgivet mere end 30 albums, er Mike Tramp vendt hjem. Ikke bare til Danmark, men helt hjem til sig selv med personlige og traditionsbevidste sange på dansk, der både fortæller historien om den utrolige rejse, han selv har været på, men også helt enkelt om at være et voksent menneske, der er gammel nok til at huske jukeboxe, Jolly Cola og Gasolin', men stadig er levende, nysgerrig og sulten på livet. Det nye album 'Mand Af En Tid' ude nu og har allerede modtaget flotte anmeldelser.
Jeg føler mig tit som tilskuer til verden og føler ikke altid, at jeg hører til. Ingen har længere tid eller tålmodighed. Der er hele tiden nye bands og reality stjerner, som griber deres femten minutters berømmelse, men i virkeligheden ikke vil mig noget. Derfor har jeg for længst lært, at det eneste, jeg kan gøre, er at stå ved mig selv.
På dansk har Mike Tramp formået at forny sig, og samtidig forblive tro mod rock'n rolleren vi alle kender ham som.
Koncerten krydres med underholdende anekdoter, en god portion selvironi og et strejf af nostalgi, når Tramp i samspil med sit eminente band, leverer nye danske sange, som flere generationer vil kunne nikke genkendende til.
Med det anmelderroste album 'For første gang' fra 2021 og radiohits som 'Vejkort', 'For første gang for altid' og 'Min by' viser Mike Tramp en ny og en helt nøgen og personlig side af sig selv, og det er med sange fra dette album og fra det kommende 'Mand af en tid', Mike Tramp nu er klar til de danske scener sammen med sit band og på sin helt egen måde.
Som Mike Tramp selv synger i en af sine sange: 'Jeg har valgt min vej, og vejen gav mig svar / jeg kom, som jeg var.'
https://music.youtube.com/watc
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.