Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Sønderborg Teaterforening

Sønderborg Teaterforening

Solsikkevej 5
6430 Nordborg
Tlf: 81521240
Hjemmeside



Viser 24 events fra/efter 17. jul. 2024

Love Me Kenter

Tirsdag den 17. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 350-375 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
En musikalsk forestilling i lyst og nød. Musikteater for unge og voksne. Aldersgruppe: Fra 13 år. Varighed: 150 min med pause. Glæd jer til en blanding af vidunderlige sange og skønne sketches. En forestilling om ægteskabet i forskellige stadier af harmoni og gru. Kort sagt - en forestilling i lyst og nød. LOVE ME KENTER med AnnMari Max Hansen og Tommy Kenter er en forrygende forestilling med musik, komik og alvor, måske som et alternativ til de unges stand-up, og med et kig ind i mere modne relationer. Underholdende - og med stof til eftertanke. Det hele bliver krydret med musikalsk ledelse "på alle tangenter" af de to erfarne musikere Jens Krøyer og Esben Just

Medvirkende: Tommy Kenter, AnnMari Max Hansen, Jens Krøyer, Esben Just

Instruktør: Martin Miehe-Renard
Designer: Janne Hiort
Manager: Klaus Valbro
Luk

DRØMMEN

Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 225 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Velfærd, Virkner og Krag. Musikteater for unge og voksne. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 75 min uden pause. DRØMMEN - Det perfekte ægteskab, det perfekte liv, samfund og sammenhold - DRØMMEN der brast.
DRØMMEN er et portræt af Danmark fra de vilde 60'ere og frem til EF-afstemningen i 1972 med afsæt i Helle Virkner og Jens Otto Krags ægteskab.
En musikalsk forestilling om kærlighed, magt og vores fælles fortid, der stiller spørgsmål til, hvordan nutidens samfundskontrakter og velfærdsidealer ser ud.
DRØMMEN er fortællingen om, hvordan det danske velfærdssamfund udviklede sig fra et forarmet landbrugsland til moderne industrisamfund med nye frihedsidealer og forventninger om selvrealisering og frihed fra autoriteter. DRØMMEN om en samfundskontrakt vi stadig er bundet af i dag.
Sønderborgsalen
Luk

Madama Butterfly

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 360-450 kr Køb/bestil billet
Alsion Alsion 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Opera for unge og voksne. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 170 min med pause. Puccinis mesterværk er en sand klassiker og en af verdens mest elskede operaer. Med sine udødelige melodier fortæller Madama Butterfly den tragiske historie om en ansvarsløs og selvoptaget amerikansk løjtnant, der forelsker sig i en japansk geisha. Han formår dog ikke at leve op til sit ægteskabsløfte og forlader hende - uden at vide, at hun er gravid.
På trods af at have været en legendarisk fiasko ved verdenspremieren i 1904, er Puccinis mesterværk efterfølgende blevet en evig succes. Synges på italiensk med danske overtekster.
Der er introduktion kl. 18.30.
Forestillingen har premiere i Sønderborg

Instruktør: Ulrich Peters
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Scenograf: Rifail Ajdarpasic
Kostumedesigner: Ariane Isabell
Lysdesigner: Anders Poll
Lysdesigner: Anders Poll
Luk

Næste år bliver øllet bedre

Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 230-260 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Om hjemmebryg og sammenhold. Aldersgruppe: Fra 18 år. Der sidder to mænd i en mandehule og smager på øl... Det kunne være indledningen på en vittighed, men i Erling Jepsens Næste år bliver øllet bedre er det skam ramme alvor for de to midaldrende mænd, Orla og Jørgen, spillet af Jesper Asholt og Thomas Mørk.
De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Den lidenskabelige interesse for hjemmebrygning drukner hverdagens sorger og livets bekymringer om børnene, der tager afstand fra deres fædre, konerne der er utro, og cheferne der er tyranniserende

Medvirkende: Thomas Mørk, Jesper Asholt

Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Scenograf: Marianne Nilsson
Dramaturg: Ninette Mulvad
Luk

Backstage

Fredag den 25. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 230-260 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
KOMIK I KULISSEN. Comedy. Varighed: 120 min med pause. Hylende sjov comedy med Søren Dahl kendt fra Café Hack og Karen-Marie Lillelund, kendt som foredragsholder, fra podcasts, musicals m.m. 1.akt følger den turnerende duo Dahl og Lillelund i forberedelserne op til deres nye show. Den bramfrie københavnerpige, Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid ens på tingene, så en del aftaler sejler, mens alarmerende problemer sparkes til hjørne.
I 2.akt oplever vi showet, og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne fra 1.akt. Det går ikke problemfrit for sig! Hør Karen-Marie synge Nik & Jay som Bakkesang, mens Søren danser riverdance, og nyd dem når de sammen oplæser erotiske noveller og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter
Luk

Fem Kvarter Ved 200 Grader

Torsdag den 7. november 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 230-260 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Værdiladet påskemenu. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 75 min uden pause. Toke er taget op på ødegården i Hallandsåsen sammen med sin far og svigerfar. De tre mænd skal forberede påskemåltidet, så alt er klappet og klart, når kvinderne kommer dagen efter. Hygge er udgangspunktet! Spørgsmål om krydderisammensætning og stegetid finder svar via jokes og venskabelige drillerier. Men... som tiden skrider frem viser det sig, at de tre mænd har vidt forskellige syn på klima, økologi, landbrug og tilværelsen generelt. Og før gryden er kommet i kog, er det både påskens kulinariske og religiøse indhold, der er i spil

Medvirkende: Bo Stendell Larsen, Thomas Jacob Clausen, Bue Wandahl

Lysdesigner: Poul Jespsen
Lyddesigner: Ise Klysner Kjems
Scenemester: Folkes Garage
Scenograf: Gitte Baastrup
AI-specialist:
Luk

Sallys Far

Lørdag den 9. november 2024, kl. 15.
Pris: Entré: Løssalg: 150 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Musikteater for børn og voksne. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 70 min uden pause. Sallys far var også på programmet i sidste sæson. Den blev hurtigt udsolgt
og mange gik forgæves. Derfor bliver forestillingen opført igen i denne sæson.
Få en festlig eftermiddag sammen med børn eller børnebørn, når Sallys far indtager scenen i teatret.
Ud over Sally og hendes sygt pinlige far møder vi også hendes spøjse lillebror, Eddie og hendes ven Svend. Der er masser af sjov, ballade og rørende øjeblikke - og meget at snakke om bagefter. For bag faderens mange skøre indfald er der også alvor, som vækker til eftertanke hos både store og små.
Egnet for børn fra 4 år

Medvirkende: Morten Bo Koch, Marianne Gonnov Bøgelund, Kristian Holm Joensen, Anton Sager

Instruktør: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Koreograf: Rebekka Lund
Lysdesigner: Kristian Specht
Teaterchef: Louise Schouw
Forestillingsleder: Mette Mathiasen
Luk

De urørlige

Onsdag den 13. november 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 350-375 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
En varm komedie om et uventet venskab. Komedie. Aldersgruppe: Fra 16 år. Driss, der er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto, søger ansættelse som hjælper hos Philippe, som er mangemillionær og bor i Paris' fineste kvarter. Philippe er lam fra halsen og ned efter en alvorlig ulykke. Driss, der helst vil forblive på kontanthjælp, søger modvilligt jobbet og forventer at få et rungende nej, som han plejer. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss' humor og energi og beslutter sig for at ansætte ham. I mødet mellem de to meget forskellige mænd vokser et uventet og enestående venskab frem, og med humoren som grundtone i deres samspil giver de hinanden et skub fremad i livet.
De urørlige baserer sig på en sand historie

Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Troels Malling, Jeanette Binderup-Schultz, Jesper Riefensthal, Amanda Radeljak, Jacob Weble

Instruktør: Kim Bjarke
Scenograf: Camilla Bjørnvad
Luk

Askepot

Søndag den 24. november 2024, kl. 15.
Pris: Entré: Børn/Unge: 150 kr, Løssalg: 350-375 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Opera for unge og voksne. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 150 min med pause. Er du operafan, så får du her en klassisk opera i en utraditionel og sprudlende opsætning med professionelle operasangere. I forestillingen oplever vi en sand kvindefrigørelse. Askepot udvikler sig fra en ung kvinde under slavelignende forhold med to onde søstre, en grisk og begærlig far, en blid og forstående filosof og en verdensfjern og drømmende prins til at blive den tindrende frigjorte prinsesse. Det kan dårligt blive mere eventyragtigt. Vejen dertil er ikke uden forhindringer, men til gengæld stærkt underholdende. Som et ekstra kuriosum oplever vi Det Kongelige Teaters tenor Niels Jørgen Riis springe ud i et nyt rollefag som en af de onde søstre.
Operaen synges på dansk

Medvirkende: Josefine Andersson, Signe Asmussen, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Frederik Rolin, Petter Moen, Hans Lawaetz, Leif Greibe, Charlotte Rafn, Simon Kovacs

Instruktør: Guido Paevatalu
Scenograf: Guido Paevatalu
Musikalsk arrangør: Leif Greibe
Producent: Lone Ricks
Producent: Lone Ricks
Luk

En lille nisse rejste

Fredag den 6. december 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Løssalg: 150 kr Køb/bestil billet
Sønderborg Teater Strandvej 2, Sønderborg Sønderborg Teaterforening
Teater for børn. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 45 min uden pause. Nissen Theo på 120 år er ikke som de andre nisser. Han kan ikke finde ud af noget og tror ikke han nogensinde bliver god til noget. Lillejuleaften bliver et stort maleri af hans bedstemor pludselig levende og det fortæller Theo, at han skal opsøge verdens største mand. Han kan nemlig lære alle at blive til noget stort. Theo begiver sig afsted på en lang rejse, hvor han møder mange forskellige væsener. Ved mødet med dem lærer han, at han ikke skal lade sig påvirke af, hvad andre gør og opnår. Til sidst kommer han til havet, hvor Nordpolens is stopper. Han kigger ned i det store hav og ser for første gang sit eget spejlbillede og får en fornyet tro på sig selv og en glæde ved livet
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.