Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Kulturhuset i Arden

Kulturhuset i Arden

Bluhmesgade 19
9510 Arden
Tlf: 97 11 42 00
Hjemmeside
Åbent: Mandag 10-16, tirsdag 10-15, onsdag lukket, torsdag 12-17, fredag 10-14

Kulturhuset i Arden rummer bibliotek, Det Blå Værested, CKU, psykolog, Lokalhistorisk arkiv samt koncert- og foredragssal og mødelokaler. Kulturhusforeningen arrangerer koncerter, foredrag, kunstudstillinger samt andre kulturelle arrangementer

Viser 23 events fra/efter 17. jul. 2024

Jette Dige Rokos - præsentation af romandebut

Torsdag den 29. august 2024, kl. 19:00.
Pris: Fri entré
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Jette Dige Rokos præsenterer sin romandebut, "Sådan én ræven har skidt" som udkommer 15. juli 2024 på forlaget Mellemgaard. Hun fortæller blandt andet om tilblivelsesprocessen, skriveprocessen, research, sin egen baggrund, og så læser hun udvalgte stykker op fra bogen.
Jette Dige Rokos er bosat i Arden.

Aftenen arrangeres i samarbejde med Mariagerfjord Bibliotekerne
Luk
Pris: Entré: Standard 25 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Sammen med Gritt Møller vil der blive sunget gamle og nyere børnesange, så man kan mærke sangglæden og nærværet på tværs af generationer. Sangene vil være målrettet børn i alderen 0 - 7 år, men alle aldre er velkommen. Sangen og fællesskabet i sangen er i fokus, når sangkonsulent Gritt Møller fra Mariagerfjord Kulturskole opfordrer til at tage dit barn, barnebarn eller et barn, du kender i hånden og mød op til en hyggelig time med fællessang, når der er "Børn og voksne synger sammen" i Kulturhuset.

Kultur i Børnehøjde er et samarbejde mellem Kulturhusforeningen i Arden og Mariagerfjord Bibliotekerne
Luk
Pris: Entré: Standard 150 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Oplev Christian Eugen-Olsen, dansk officer, hofembedsmand, en levende legende og en fabelagtig fortæller, der holder på formerne og tager dig med helt ind på de bonede gulve, hvor han i egen persona har været manden bag nogle af de største begivenheder i. Det danske Kongehus' nulevende historie
Luk

Bobo Moreno & The Soul Shakers

Lørdag den 21. september 2024, kl. 20:00.
Pris: Entré: 250 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Bobo Moreno har siden slutningen af 80'erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Han har optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange. Han har kunne opleves i mange tv-optrædener i musik- og underholdningsshow, og så har han igennem årene arbejdet med store navne som Sanne Salomonsen, D-A-D og Birthe Kjær.

Nu kan du få lov til at opleve Bobo Moreno til en koncert, hvor der er garanti for masser af dejlig musik og en fantastisk stemning. Han kan nemlig begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme.
Han medbringer et fantastisk hold af professionelle musikere: Kjeld Lauritsen: orgel - Uffe Steen: guitar - Esben Bach: trommer

Rabat ved køb af klippekort

Vi vil også i denne sæson tilbyde vores trofaste publikum et godt rabattilbud ved køb af klippekort til enten 6 eller 3 koncerter fra efterårsprogrammet.

Klippekort til 6 koncerter koster 950 kr. - spar 525 kr.

Klippekort til 3 koncerter koster 525 kr. - spar op til 275 kr.

Vi sælger kun et begrænset antal klippekort, så du vil altid være garanteret en plads, når du kommer til koncerten.

Klippekort skal købes inden d. 21.sept. 2024

Klippekort billetter gælder til disse 6 koncerter:

21.sept. Bobo Moreno & The Soul Shakers

5.okt. Sahra da Siva & Band

26.okt. Slåbrock Band

8.nov. Esther Brohus & Knud Møller

22.nov. Louisianna Nicht med HP Lange, Esben Just & Jarno Varsted.

6.dec. Jane & Shane - julekoncert
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur - bl.a. når der udvikles nye lægemidler. Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os - livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.

Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version - og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.

For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.

Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.

Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2017.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle i Jordens klimaforandringer, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det? Igennem Jordens 4,6 mia. års historie har klimaet ændret sig mange gange - fra ekstreme kuldeperioder hvor Jorden var dækket af is og sne til globale hedebølger med skove og krokodille-lignende dyr i Arktis. Variationer i drivhuseffekten har spillet en nøglerolle hele vejen igennem, men hvad styrede drivhuseffekten før vi mennesker kom til, og hvad kan vi lære af det?

Én af Jordens unikke egenskaber er at dens yderste lag er brudt op i store plader som kan bevæge sig, kaldet pladetektonik. Når de tektoniske plader bevæger sig, kan det resultere i perioder med mange vulkanudbrud som tilfører CO2 til atmosfæren. Ligeledes kan bevægelse i de tektoniske plader også resultere i perioder med meget bjergkædedannelse som fjerner CO2 fra atmosfæren ved at omdanne CO2 til mineraler som bindes i jordlagene. Jordens pladetektonik har altså en tydelig indvirkning på vores klima via dens påvirkning på kulstof, C, et yderst vigtigt grundstof. Kulstof indgår i alle organiske forbindelser og har en helt essentiel rolle for livet på Jorden. Ud over at spille en rolle i biologiske processer på Jordens overflade er kulstof også en vigtig del af de geologiske processer dybt nede i jorden hvor man finder både olie, gas og mineraler. Udvekslingen af kulstof mellem atmosfæren, de biologiske processer på planetens overflade og de geologiske processer dybt nede i jorden kaldes for Jordens kulstofkredsløb.

Kom og hør om Jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det. Du vil i foredraget også høre mere om omdannelse af CO2 til mineraler og hvordan forskerne vil udnytte Jordens geologiske lag til aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren. Jorden har en 4,6 mia. år lang klimahistorie - hvad kan vi lære af fortiden og hvor er vi på vej hen?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk

Sahra da Silva & Band

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 20:00.
Pris: Entré: 250 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Sahra Da Silva synger med en overbevisende autoritet, mestrer det følsomme nærvær og kan betegnes som en af Danmarks helt store soulsangerinder. Med et gennemmusikalsk band i ryggen, og et udtryk, der bedst betegnes "retro soul", leverer hun den ægte vare. Men det er ikke bare blues og soul. Det er Sahras helt egen musikalske vision og publikum tages med til en tidløs verden af rå, ægte musik med store følelser på spil.

Forestil dig lyden af et autentisk hammond-orgel, kombineret med fede guitarriffs og knitrende soli. Med trommer og bas
der fanger dig i groovy og medrivende rytmer. Og så med tekster og en sangstemme, der med overbevisende autoritet skærer igennem og får hårene til at rejse sig.
I mere end et årti har Sahra da Silva været en uundgåelig skikkelse på den danske bluesscene og har i den grad markeret sig som en stærk soloartist. Hun har delt scenen med utallige danske soul- og blueslegender, herunder Mike Andersen og Thorbjørn Risager, og har varmet op for den britiske soulsensation, Joss Stone, og mange flere.

Hun bakkes op af et stærkt band med:

Rune Højmark (guitar)
Lasse Storgaard (hammond)
Laust "Krudtmejer" Nielsen (bas)
Jens Stoklund (trommer)

Rabat ved køb af klippekort

Vi vil også i denne sæson tilbyde vores trofaste publikum et godt rabattilbud ved køb af klippekort til enten 6 eller 3 koncerter fra efterårsprogrammet.

Klippekort til 6 koncerter koster 950 kr. - spar 525 kr.

Klippekort til 3 koncerter koster 525 kr. - spar op til 275 kr.

Vi sælger kun et begrænset antal klippekort, så du vil altid være garanteret en plads, når du kommer til koncerten.

Klippekort skal købes inden d. 21.sept. 2024

Klippekort billetter gælder til disse 6 koncerter:

21.sept. Bobo Moreno & The Soul Shakers

5.okt. Sahra da Siva & Band

26.okt. Slåbrock Band

8.nov. Esther Brohus & Knud Møller

22.nov. Louisianna Nicht med HP Lange, Esben Just & Jarno Varsted.

6.dec. Jane & Shane - julekoncert
Luk
Pris: Entré: Standard 25 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Kultur i Børnehøjde åbner denne gang dørene for magiske slangers mysterier - et trylleshow, fyldt med videnskab og eventyr for både børn og voksne. Træd ind i Magiske Slangers Mysterier, et trylleshow med tryllestøv fyldt med fascinerende opdagelser om slangernes verden - fra spændende tricks til sjove facts, vil du blive underholdt og samtidig lære om slangernes utrolige egenskaber.

Efter showet får børnene endda mulighed for at holde en levende slange og få et nærmere kig på disse fantastiske skabninger.

Kom og oplev en uforglemmelig blanding af magi, natur og læring for hele familien!

Kultur i Børnehøjde er et samarbejde mellem Kulturhusforeningen i Arden og Mariagerfjord Bibliotekerne.

Husk billet til både børn og voksne
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men kan også give os viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, samt om stjerners grundstofindhold og deres exoplaneter. Hør om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet. Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning - og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør videnskabshistoriker Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.

I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset i Arden Bluhmesgade 19, Arden
2024 er året, hvor det efterhånden legendariske navn i dansk musik, Slåbrock, kan fejre 50 års jubilæum. Dannet som hygge-band i januar 1974 - og med debut på scenen som opvarmning for selveste Sebastian i november samme år. Resten er historie - i hvert fald for de fans, der trofast har lyttet til og moret sig over bandets festlige musik i mange stilarter og ikke mindst grundlæggeren Kjeld Torbjørns utallige finurlige og satiriske tekster om stort og småt i det danske samfund.

Og det er ikke kun oldinge på min alder, der følger os, siger den 77-årige Torbjørn, der ubeskedent kalder sig Danmarks ældste aktive rocksanger. Vores stampublikum har sørget for god opdragelse af deres børn og børnebørn, så vi har den glæde at spille koncerter for flere generationer. Og det er SÅ fedt!

Slåbrock Band kan ikke prale med samme besætning gennem alle årene. Faktisk har i alt 24 musikere givet deres besyv med undervejs. Men Kjeld Torbjørn har i alle årene været primus motor i koncernen. - Engang spillede jeg for at kunne leve ubekymret, nu spiller jeg for at kunne dø lige så ubekymret, griner Torbjørn.

De 50 år fejres med koncerter, hvor de gamle klassikere får lov at fylde mest i repertoiret. Der skal startes To Gears Disella, Bondemand Jensen skal ha' én over nakken, Bette Kurt skal roses for kreativ leg, og Erna får det altafgørende spørgsmål: Er min ring mon for stram til din finger?

Med i alt tre LP-plader og fire CDer samt en række singler er der sange nok at plukke.

På scenen har Kjeld Torbjørn forrygende godt selskab af Ole Albrechtsen, guitar og pedal steel guitar, Torkild Mørch Albrehtsen, guitar, Michael Andersen, bas, og Mads Dybdal Andersen, trommer